Bekendtgørelse om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren § 39

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 772 af 15. juli 2008

§ 39

Tilskud udbetales på grundlag af opgørelser over de med projektet forbundne og betalte meromkostninger.

Stk. 2 Tilskud kan udbetales i rater for den del af projektperioden, som de respektive rater vedrører.

Stk. 3 Opgørelser vedrørende sidste rateudbetaling er den endelige opgørelse over de med projektet forbundne meromkostninger.

Stk. 4 Den endelige opgørelse skal være vedlagt en slutrapport, der dokumenterer, at projektet er gennemført i henhold til det accepterede tilsagn, og være FødevareErhverv i hænde senest 3 måneder efter projektperiodens afslutning.

Stk. 5 Fristen i henhold til stk. 4 er for offentlige forskningsinstitutioner 6 måneder.

Stk. 6 Det er en betingelse for udbetaling af en rate, at FødevareErhverv har godkendt en samarbejdsaftale, en eventuel statusrapport og rateopgørelsen.

Stk. 7 Det er en betingelse for slutudbetalingen, at FødevareErhverv har godkendt en samarbejdsaftale, eventuelle statusrapporter, den endelige opgørelse samt slutrapport.

Stk. 8 Tilsagnshaver skal ved sin eksterne anvendelse af og information om projektets resultater oplyse, at projektet er udviklet med tilskud under innovationsloven.