Bekendtgørelse om tilskudspulje til restriktionsramte caféer, restauranter og barer mv. som følge af COVID-19 Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1556 af 26. oktober 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 344 af 01. marts 2021

Kapitel 4 Kontrol, tilsyn og sanktioner
§ 8

Erhvervsstyrelsen gennemfører en efterfølgende kontrol af, om virksomhederne har anvendt modtagne tilskud i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan af virksomheden og dens ledelse forlange de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 4 Retten til tilskud bortfalder, hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation i kontroløjemed efter stk. 1. I de nævnte tilfælde, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud.

Stk. 5 Virksomheden har pligt til at give Erhvervsstyrelsen meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald.