Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. Kapitel 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2178 af 26. november 2021

Kapitel 9 Straf
§ 19

Med bøde straffes den virksomhed, der ikke efterkommer et påbud om at foretage eller undlade at foretage bestemte handlinger med henblik på at overholde bestemmelser i bekendtgørelsen.

Stk. 2 Overtrædelser af § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 9 straffes med bøde.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden
§ 20

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1678 af 18. november 2020 om tredjepartsbetalinger m.v. ophæves.