Bekendtgørelse om udbud af digital public service-radiokanal med fokus på kultur § 36

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 719 af 09. juli 2019

§ 36

Tilladelseshaveren skal hvert år senest den 1. maj redegøre for og dokumentere det foregående års programvirksomhed og opfyldelsen af de i tilladelsen stillede krav, jf. § 32, samt for hvilke ressourcer, der er medgået til opfyldelse af forpligtelserne.

Stk. 2 Redegørelsen skal indeholde en kvantitativ opgørelse og en kvalitativ beskrivelse af de udsendte programmer, herunder redegøre for og dokumentere opfyldelse af såvel tilladelsens minimumskrav til public service-programindholdet, jf. §§ 5-7, som de krav, der følger af tilladelseshavers programplaner m.v., jf. § 22.

Stk. 3 Redegørelsen skal indeholde oplysninger om og dokumentation for fordelingen af de forskellige programtyper på sendefladen, hvordan disse er blevet anvendt af lytterne, og hvordan lytterne har vurderet programmerne. Tilladelseshaveren skal endvidere dokumentere befolkningens kendskab til og vurdering af radiokanalen.

Stk. 4 Til dokumentation af lytternes og befolkningens vurdering m.v. af radiokanalen, jf. stk. 3, anvendes skemaerne i bilag 2. Radio- og tv-nævnet kan efter forudgående ansøgning godkende ændringer i skemaerne. Radio- og tv-nævnet lægger ved sin bedømmelse heraf bl.a. vægt på muligheden for at sammenligne undersøgelser gennemført i tilladelsesperiodens forskellige år, ligesom nævnet lægger vægt på eventuelle uhensigtsmæssige ændringer i forhold til den opfyldelse af mål for kvalitetsvurdering, hvorved tilladelseshaver kan opnå øget afkast på investeret kapital.

Stk. 5 Med henblik på tilladelseshaverens dokumentation af programvirksomheden skal tilladelseshaver have adgang til og anvende officielle, brancheanerkendte lyttermålinger.

Stk. 6 Radio- og tv-nævnet kan på baggrund af redegørelsen bl.a. stille krav om, at tilladelseshaveren tilpasser sin programvirksomhed med henblik på at sikre overholdelse af tilladelsens krav om programindhold, herunder programkvalitet.

Stk. 7 Tilladelseshaveren skal opbevare udsendelser og programoversigter, indtil nævnet har godkendt public service-regnskab og regnskab, jf. § 48.