Bekendtgørelse om udbud af public service-radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB) Kapitel 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2019

Kapitel 15 Overdragelse af tilladelsen
§ 49

Tilladelsen kan overdrages, hvis tilladelseshaver forinden overdragelsen har indhentet Radio- og tv-nævnets godkendelse heraf.

Stk. 2 Radio- og tv-nævnet kan af tilladelseshaver kræve de oplysninger, som nævnet skønner nødvendige for en stillingtagen til, om vilkårene for tilladelsen fortsat vil være opfyldt efter overdragelsen.

Stk. 3 Overdragelser efter stk. 1, omfatter også indirekte overdragelser, herunder overdragelser af aktier, anparter eller andre ejerinteresser, der medfører ændringer i, hvem der har kontrol over eller bestemmende indflydelse i tilladelseshaver.