Bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse (bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab)

Bekendtgørelse nr. 429 af 09. april 2015

§ 15

Anbringelse skal så vidt muligt ske i celler, der er større end normalt, og som er indrettet med en bedre udstyrsstandard.

Stk. 2 Under anbringelsen skal der føres et indgående tilsyn med den indsatte. Enhver, der tilser den pågældende, skal gøre notat herom i Klientsystemets udelukkelsesmodul. I udelukkelsesmodulet skal indføres oplysning om tidspunktet for tilsynet og oplysning om den pågældendes tilstand samt eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbringelsen.