Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land § 23

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013

§ 23

Den, der forestår udførelsen af en boring i henhold § 2, nr. 1-5 og 9, samt § 3, nr. 4, skal inden 3 måneder efter udførelsen indberette oplysninger om boringen til GEUS. Tilsvarende gælder også for andre boringer, når tilladelsen indeholder vilkår om indberetning.

Stk. 2 Stk. 1 gælder også ved væsentlige udbedringer eller ændringer af eksisterende boringer.

Stk. 3 Indberetning skal ske i digital form på et format fastsat af GEUS. Indberetning skal indeholde oplysninger om følgende:

  • 1) Formål samt tidspunkt for udførelsen af boringen.

  • 2) Navn, adresse og telefonnummer på ejer, rekvirent og det udførende firma.

  • 3) Borestedets beliggenhed angivet med adresse og eventuelt ejendomsnavn og kommune. Beliggenheden skal angives med koordinater i WGS84 eller EUREF89/ETRS89 UTM zone 32 eller 33. Koordinatsætningen af boringsfikspunktet skal foretages således, at usikkerheden ikke overstiger 10 cm, og usikkerheden på terrænhøjden (koten) ikke overstiger 10 cm. Desuden skal det anføres om boringen er udført på oprindelig overflade elle i udgravning.

  • 4) Boremetode.

  • 5) Boringens udførelse, herunder:

    • a) Borehullets diameter i mm og boringens dybde i meter under terrænoverfladen. Er der anvendt flere dimensioner af borerør, angives disse.

    • b) Forerørets materiale og dybde i meter under terrænoverfladen og udvendige diameter i mm samt forerørstætningernes placering og materiale.

    • c) Filterørets udvendige diameter i mm og placering af filterinterval i meter under terrænoverfladen. Er der anvendt flere filterintervaller, skal disse angives.

    • d) Gruskastningens placering og tekstur.

  • 6) Oplysninger om grundvand, herunder renpumpning, prøvepumpning, tilbagepejling og pejling.

  • 7) Analyser om grundvand på standat-format.

  • 8) Geofysiske undersøgelser udført i forbindelse med boringen.

  • 9) Dybder for jordlagenes over- og undergrænser (meter under terrænoverfladen).

  • 10) Beskrivelse af hovedjordart, herunder jordartsfarven i naturfugtig tilstand samt oplysninger om udtagningsdybden af jordprøver/ prøvemateriale (meter under terrænoverfladen).

  • 11) Analyser af prøvematerialet.