Bekendtgørelse om udmøntning af kapitel 2 a i lov nr. 326 af 31. marts 2020 og lov nr. 612 af 14. maj 2020 om udvidet dækningsområde for Rejsegarantifonden som følge af COVID-19 § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 835 af 10. juni 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1142 af 06. juli 2020, bekendtgørelse nr. 1385 af 21. september 2020, bekendtgørelse nr. 1588 af 09. november 2020, bekendtgørelse nr. 2179 af 21. december 2020, bekendtgørelse nr. 453 af 17. marts 2021, bekendtgørelse nr. 801 af 04. maj 2021, bekendtgørelse nr. 1652 af 30. juli 2021, bekendtgørelse nr. 1949 af 14. oktober 2021 og bekendtgørelse nr. 190 af 02. februar 2022

Rejseperiode
§ 1

Bestemmelserne i § 7 a, stk. 1 og 2 og § 7 d, stk. 1, i lov om en rejsegarantifond gælder for pakkerejser, der er annulleret, afbestilt eller afbrudt på baggrund af Udenrigsministeriets på tidspunktet gældende rejsevejledning, hvori alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af udbredelsen af COVID-19, og som skulle have været påbegyndt eller blev afbrudt i perioden omfattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning frem til og med 28. februar 2022, jf. dog § 7 a, stk. 8, i lov om en rejsegarantifond.

Stk. 2 Godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1 eller stk. 2, eller refusion efter § 7 d, stk. 1, sker i forhold til de faktiske omkostninger, som rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør har haft i forbindelse med den afbestilte, annullerede eller afbrudte pakkerejse. De faktiske omkostninger inkluderer omkostninger, hvor rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør har forpligtet sig til at afholde en fast omkostning, uanset at rejsen er annulleret, herunder forudbetalte omkostninger, som kan relateres direkte til de afbestilte, annullerede eller afbrudte pakkerejser.

Stk. 3 Rejsegarantifonden kan i medfør af § 7 a, stk. 3, og § 7 d, stk. 2, i lov om en rejsegarantifond af enhver forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre dokumentation for godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1 og 2, eller refusion efter § 7 d, stk. 1, i lov om en rejsegarantifond.

Stk. 4 Rejsegarantifonden kan kræve, at der indsendes en oversigt med oplysninger om de pakkerejser, som er blevet annulleret eller afbestilt i den pågældende periode, og hvor der skal ske godtgørelse eller refusion efter § 7 a, stk. 1 og 2 i lov om en rejsegarantifond. Dette gælder for følgende tilfælde:

  • 1) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør har endnu ikke tilbagebetalt beløbet for pakkerejsen til den rejsende.

  • 2) Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør har allerede tilbageført betalingen for pakkerejsen til den rejsende.

Stk. 5 Rejsegarantifonden kan tilsvarende kræve, at der indsendes en oversigt med oplysninger om pakkerejser, som er afbrudt i den pågældende periode, og hvor der skal ske refusion efter § 7 d, stk. 1, og hvor rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør har haft omkostninger i forbindelse med den afbrudte rejse.

Stk. 6 Rejsegarantifonden kan stille krav til rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør om indholdet af oversigten og til den erklæring, rejseudbyderens eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangørs revisor skal anføre vedrørende oversigten.

Stk. 7 Rejsegarantifonden kan kræve, at dokumentation som nævnt i stk. 2-4, skal indsendes hurtigst muligt.