Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer § 16

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1392 af 30. november 2018

§ 16

Sikkerhedsstyrelsen meddeler godkendelse som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet eller kloakområdet, jf. lovens § 14, stk. 1, jf. stk. 3, til en ansøger, der uden at opfylde betingelserne i § 15 ønsker at etablere sig i Danmark som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet eller kloakområdet, og for hvem der foreligger fuldstændig dokumentation efter § 12, som herunder dokumenterer, at den pågældende har

  • 1) et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som i et land, som anført i § 1, stk. 1, er foreskrevet som betingelse for at få adgang til udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet eller kloakområdet eller tilsvarende erhverv, jf. stk. 2,

  • 2) udøvet det pågældende erhverv i mindst 1 år på fuldtidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de forudgående 10 år i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, hvor erhvervet som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet eller kloakområdet eller uddannelsen til erhvervet ikke er lovreguleret, og hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser inden for erhvervet, jf. stk. 2, eller

  • 3) et eller flere uddannelsesbeviser udstedt som bevis for lovreguleret uddannelse rettet mod udøvelse af det pågældende erhverv, jf. stk. 2, jf. dog § 17.

Stk. 2 Kursus- eller uddannelsesbeviser, jf. stk. 1, skal opfylde betingelserne i § 20, stk. 1-2, jf. § 21, § 22, § 23, stk. 1-2, § 24 eller § 29.