Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1392 af 30. november 2018

§ 8

Sikkerhedsstyrelsen bekræfter modtagelse af anmeldelse og dokumentation, jf. § 4, inden 1 måned fra modtagelsen og underretter inden for samme frist anmelderen om, hvorvidt styrelsen agter at kontrollere vedkommendes erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 6, stk. 1, eller om resultatet af kontrollen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 I tilfælde af vanskeligheder, der kan betyde forsinkelser, meddeler Sikkerhedsstyrelsen inden 1 måned efter modtagelse af anmeldelse og dokumentation grunden til forsinkelsen, og hvornår en afgørelse kan forventes.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse på baggrund af kontrol inden 2 måneder efter modtagelse af anmeldelse og fuldstændig dokumentation, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Medfører resultatet af kontrollen krav om egnethedsprøve, jf. § 6, stk. 2, træffes afgørelse på baggrund af egnethedsprøven inden 1 måned efter, at krav om egnethedsprøve er meddelt anmelderen.

Stk. 5 Hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke har givet svar inden for de i stk. 1-4 fastsatte frister, kan anmelderen udøve erhvervet som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet eller kloakområdet i Danmark midlertidigt og lejlighedsvist.