Bekendtgørelse om udviklingsråd som led i kommunalreformen § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1004 af 26. oktober 2009

Anvendelsesområde
§ 1

Henvisningen til § 188 i lov om social service er forkert, da den bestemmelse er ophævet, jf. § 1, nr. 7 i LOV nr 201 af 13/03/2011. Bekendtgørelsen gælder for

  • 1) kommunalbestyrelsens og regionsrådets årlige redegørelse til udviklingsrådet i regionen om udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet i regionen, jf. servicelovens § 188, stk. 3,

  • 2) udviklingsrådets årlige redegørelse til Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet på baggrund af kommunalbestyrelsernes og regionsrådets redegørelser, jf. servicelovens § 188, stk. 4,

  • 3) et centralt informations- og analysesystem til brug for udviklingsrådenes arbejde på det sociale område, jf. servicelovens § 188, stk. 5, nr. 2, og

  • 4) udviklingsrådets virksomhed, jf. servicelovens § 188, stk. 5, nr. 3.

Stk. 2 Bekendtgørelsen medfører ingen indskrænkning eller begrænsning i andre statistik- eller undersøgelsessystemer.