Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 37

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 06. juli 2023

§ 37

Rigspolitiet kan meddele tilladelse til, at en juridisk eller fysisk person ved en eller flere leveringer udfører et bestemt antal produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, til en bestemt modtager i et EU- eller EØS-land (individuel tilladelse).

Stk. 2 En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) identifikation af leverandør, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger,

  • 2) navn og adresse på modtager af de produkter, der skal udføres, samt slutbruger, hvis denne er kendt,

  • 3) beskrivelse, mængde og værdi af de produkter, der ansøges om tilladelse til at udføre, herunder så vidt muligt kategori på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr og angivelse af oplysninger om slutprodukt,

  • 4) en skriftlig erklæring (lille erklæring) på tro og love fra ansøger om, at produkterne kun vil blive udført til de anførte modtagere, og at ansøger er bekendt med, at afgivelse af urigtige oplysninger såvel som overtrædelse af de for udførslen fastsatte vilkår og i øvrigt gældende bestemmelser medfører strafansvar,

  • 5) en skriftlig erklæring fra modtager om, at denne har til hensigt at modtage produkter omfattet af en tilladelse efter stk. 1 og

  • 6) en skriftlig erklæring fra ansøger om, at modtager vil blive gjort bekendt med de gældende vilkår og betingelser i tilladelsen.

Stk. 3 Midlertidig udførsel af produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, til et EU- eller EØS-land undtages fra kravene i stk. 2, nr. 5 og 6.

Stk. 4 En tilladelse efter stk. 1 udstedes med en gyldighedstid på 2 år, der kan forlænges efter ansøgning herom.