Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 43

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 06. juli 2023

§ 43

Politiet kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på reparation, service og anden erhvervsmæssig virksomhed at besidde våben mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 7-10, hvis den erhvervsdrivende og dennes ansatte:

  • 1) opfylder betingelserne i § 48,

  • 2) har et rimeligt kendskab til våben,

  • 3) har mulighed for at opbevare våbnene på betryggende måde, jf. § 26, og

  • 4) det i øvrigt efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.

Stk. 2 En tilladelse efter stk. 1 kan ikke omfatte:

  • 1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm og

  • 2) fuldautomatiske skydevåben.

Stk. 3 Politiet kan for at sikre overholdelse af våbenloven og denne bekendtgørelse fastsætte yderligere vilkår for en tilladelse efter stk. 1.