Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 49

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 06. juli 2023

Gyldighedstid mv.
§ 49

Tilladelse i henhold til våbenlovens § 2, stk. 1, og denne bekendtgørelses § 18, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrører tilladelsen pistoler, er gyldighedstiden dog kun 2 år.

Stk. 2 Tilladelse i henhold til denne bekendtgørelses § 18 a, stk. 2, udstedes med en gyldighedstid på indtil 2 år. Hvis omstændighederne taler derfor, kan tilladelse efter § 18 a, stk. 2, dog udstedes med en gyldighedstid på indtil 5 år.

Stk. 3 Tilladelser til riflede jagtvåben til jægere udstedes med en gyldighedstid på 10 år.

Stk. 4 Samtykke til udstedelsen af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.

Stk. 5 Nedenstående typer af tilladelser mv. meddeles for 5 år:

  • 1) Tilladelse til indkøb af sortkrudt efter § 5, stk. 1.

  • 2) Tilladelser til genopladning og fremstilling af projektiler efter § 5, stk. 1.

  • 3) Godkendelse af en skytte- eller jagtforening efter § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1.

  • 4) Samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1. Dog har samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter våbencirkulærets § 20, stk. 2, en gyldighedstid på 1 år.

  • 5) Samtykke til meddelelse af transporttilladelse efter § 13, stk. 2.

  • 6) Godkendelse af et bestyrelsesmedlem eller et medlem af en skytteforening efter § 14, stk. 2.

  • 7) Godkendelse af en skytteforening efter § 15, stk. 1.

  • 8) Godkendelse af foreningsmedlemmer efter § 22, stk. 1 og 5.

  • 9) Tilladelse til erhvervsdrivende og deres ansatte efter §§ 12, 42 eller 43.