Kapitel 3 Betaling for ekstern bistand
Naturskaderådets betaling for bistand fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet vedrørende disses opgaver i relation til stormflods-, oversvømmelses-, tørke- og stormfaldsordningerne fastsættes i separate aftaler mellem disse og Naturskaderådet.
Stk. 2 Betaling for ekstern bistand ud over den, der følger af stk. 1, aftales for den enkelte ydelse på baggrund af opgavens karakter og omfang. Betalingerne afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen og stormfaldspuljen afhængig af bistandens fordeling mellem de områder, som dækkes af puljerne.