Bekendtgørelse om vejafmærkning § 19

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om vejafmærkning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 06. december 2023

§ 19

Følgende forbudstavler kan bruges:

 
bj
C 11,1 Højresving forbudt
 
 
bj
C 11,2 Venstresving forbudt
 
Forbud mod venstresving forbyder også vending.
 
 
bj
C 12 Vending forbudt
 
Vedrørende C 11-12: Forbuddet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet med undertavle.
 
 
bj
C 19 Indkørsel forbudt
 
Tavlen forbyder indkørsel med ethvert køretøj. Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert på kørebanen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
bj
C 21 Kørsel i begge retninger forbudt
 
Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert.
 
Det kan angives på undertavle, at forbuddet gælder miljøzone. Det kan angives på undertavle, at miljøgodkendte køretøjer er undtaget. Undertavle om miljøgodkendte køretøjer undtaget, miljøzone og med U 1 om afstandsangivelse anvendes kun som forvarsling til miljøzone.
 
Miljøgodkendelsen af køretøjet sker i henhold til lov om miljøbeskyttelse.
 
 
bj
C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt
 
Det kan angives med undertavle, at kørsel med lille knallert også er forbudt.
 
 
bj
C 22,2 Motorcykel og stor knallert forbudt
 
Det kan angives på undertavle, at kørsel med lille knallert også er forbudt.
 
 
bj
C 23,1 Lastbil forbudt
 
Forbuddet kan med vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for lastbil, herunder lastbilvogntog, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne.
 
 
bj
C 23,2 Bus forbudt
 
Forbuddet kan med vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for bus, herunder busvogntog, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne.
 
Vedrørende C 22,1-C 23,2: Det kan på undertavle U 3 præciseres, hvilken tidsperiode med klokkeslæt forbuddet gælder. Der må ikke anvendes andre undertavler sammen med undertavle U 3 om tidsperiode med klokkeslæt end U 1 og U 6.
 
bj
C 23,3 Kørsel med farligt gods forbudt
 
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, der medbringer farligt gods som defineret i bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods. Det kan på undertavle præciseres, hvilken tidsperiode forbuddet gælder, og hvilke kategorier af farligt gods, der er omfattet af forbuddet.
 
 
bj
C 24,1 Traktor og motorredskab forbudt
 
Forbuddet kan med vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for traktorer og motorredskaber, herunder vogntog med disse køretøjer, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne.
 
 
bj
C 24,2 Hestevogn og lignende forbudt
 
 
bj
C 25,1 Cykel og lille knallert forbudt
 
Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og lille knallert.
 
 
bj
C 25,2 Lille knallert forbudt
 
Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække lille knallert.
 
 
bj
C 26,1 Ridning og føring af hest forbudt
 
 
bj
C 26,2 Fodgængere forbudt
 
Vedrørende C 22-26: Tavlerne forbyder færdsel af den angivne art. Forbud mod flere færdselsarter kan angives ved at kombinere de pågældende symboler på samme tavle.
 
Vedrørende C 24,1-C 26,2: Det kan på undertavle U 3 præciseres, hvilken tidsperiode med klokkeslæt forbuddet gælder. Der må ikke anvendes andre undertavler sammen med undertavle U 3 om tidsperiode med klokkeslæt end U 1 og U 6.
 
 
bj
C 31 Totalvægt
 
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske totalvægt er større end den angivne. Ved vogntog gælder vægtbegrænsningen hvert enkelt køretøj i vogntoget.
 
 
bj
C 32 Totalvægt af vogntog
 
Tavlen forbyder kørsel med alle typer af vogntog, hvis samlede faktiske totalvægt er større end den angivne.
 
 
bj
C 35 Akseltryk
 
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske akseltryk er større end det angivne.
 
 
bj
C 36 Bogietryk
 
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske tryk på en akselgruppe (bogietryk) eller på en enkelt aksel er større end den angivne.
 
 
bj
C 41 Køretøjsbredde
 
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis bredde inklusive læs er større end den angivne.
 
 
bj
C 42 Køretøjshøjde
 
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis højde inklusive læs er større end den angivne.
 
 
bj
C 43 Køretøjslængde
 
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, herunder vogntog, hvis længde inklusive læs er større end den angivne.
 
 
bj
C 51 Overhaling forbudt
 
Forbuddet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.
 
 
bj
C 52 Overhaling med lastbil forbudt
 
Tavlen forbyder overhaling med lastbil og lastbilvogntog. Forbuddet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.
 
Vedrørende C 51-52: Forbuddet fastsætter overhalingsforbud for en strækning på den aktuelle vej. Forbuddet gælder ikke overhaling af køretøjer, der svinger bort fra vejen. Forbuddet gælder uanset bestemmelsen i § 18, stk. 2, indtil det ophæves ved ophørstavle eller ved afstandsangivelse på undertavle.
 
Det kan på undertavle U 3 præciseres, hvilken tidsperiode med klokkeslæt forbuddet gælder. Der må ikke anvendes andre undertavler sammen med undertavle U 3 om tidsperiode med klokkeslæt end U 1U 2 og U 4.
 
 
bj
C 53 Ophør af overhaling forbudt
 
 
bj
C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt
 
 
bj
C 55 Lokal hastighedsbegrænsning
 
Tavlen fastsætter en lokal hastighedsbegrænsning for en strækning på den aktuelle vej, jf. færdselslovens § 42. Hastighedsbegrænsningen gælder uanset bestemmelsen i § 18, stk. 2, indtil den ophæves ved ophørstavle, ved afstandsangivelse på undertavle eller ved angivelse af anden hastighedsbegrænsning.
 
Hastighedsbegrænsningen kan ved vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for køretøjer, herunder vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger den angivne.
 
Hastighedsbegrænsningen kan begrænses til kun at gælde bestemte køretøjer, når alle følgende køretøjstyper er vist på én og samme undertavle; lastbil samt eventuelt tilkoblet påhængskøretøj, bus med påhængskøretøj, bil til og med 3.500 kg. med påhængskøretøj og motorcykel med påhængskøretøj.
 
På undertavle kan teksten »Støj« angives, når det er årsagen til en lokal hastighedsbegrænsning.
 
 
bj
C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning
 
Tavlen kan være forsynet med undertavle med bysymbolet fra tavle E 55 for at understrege, at tavlen er opsat inden for tættere bebygget område. Tavlen kan være forsynet med undertavle UC 57 for at oplyse om den gældende generelle hastighedsgrænse uden for tættere bebygget område.
 
C 56
 
test
UC 57 angiver kun oplysning om den gældende generelle hastighedsgrænse uden for tættere bebygget område. UC 57 må kun anvendes under C 56, når højere lokal hastighedsbegrænsning uden for tættere bebygget område ophæves med C 56.
 
 
bj
C 59 Ophør af forbud
 
Tavlen ophæver alle forbudstavler på den forudgående vejstrækning bortset fra standsnings- og parkeringsforbud.
 
 
 
 
 
bj
C 61 Standsning forbudt
 
Tavlen forbyder standsning på kørebanen, som ikke sker af hensyn til den øvrige færdsel. Forbuddets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan fx angives, at forbuddet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være parkeringsforbud eller tidsbegrænset parkering.
 
 
bj
C 62 Parkering forbudt
 
Tavlen forbyder parkering på kørebanen. Forbuddets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan fx angives, at forbuddet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være tidsbegrænset parkering.
 
 
test
UC 33 angiver begrænset parkeringstilladelse.
 
 
bj
UC 61 angiver standsningsforbud.
 
 
bj
UC 62 angiver parkeringsforbud.
 
Vedrørende C 61-62, UC 33, UC 60,5, UC
60,6, UC 60,7, UC 60,8 og UC 61-62:
 
Hvor bestemmelserne i færdselslovens § 28, stk. 1, eller § 29 er mere restriktive end bestemmelser angivet ved disse tavler, gælder loven forud for tavlerne.
 
Bestemmelserne angivet ved de nævnte tavler gælder kun i den vejside, hvor tavlerne er opsat. Der sker ikke herved nogen ændring i reglen i færdselslovens § 28, stk. 2.
 
Bestemmelserne gælder i kørselsretningen i den vejside, hvor tavlen er opsat frem til næste vejkryds, medmindre der før krydset er opsat anden tavle for standsning eller parkering, eller andet er angivet med pil på undertavle.
 
 
 
 
 
bj
UC 60,1 angiver, at restriktionen gælder både før og efter tavlen.
 
 
bj
UC 60,2 angiver, at restriktionen begynder ved tavlen.
 
 
bj
UC 60,3 angiver, at restriktionen ophører ved tavlen.
 
Vedrørende UC 60,1-3: Undertavle med pil med vandret retning angiver standsningsforbud og parkeringsforbud på tværs af kørselsretningen f.eks. på vendepladser.
 
Vedrørende UC 60,1-3: Restriktionsstrækningens længde kan angives ved pilespidserne.
 
 
bj
UC 60,5 Standsning på rabat forbudt
 
Tavlen kan bruges som hovedtavle.
 
 
bj
UC 60,6 Parkering på rabat forbudt
 
Tavlen kan bruges som hovedtavle.
 
 
zz
UC 60,7 Standsning og parkering på rabat tilladt
 
Tavlen kan bruges som hovedtavle.
 
 
zz
UC 60,8 Standsning og parkering med en del af køretøj på fortov tilladt
 
 
Tavlen kan bruges som hovedtavle.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
bj
 
C 63 Parkering forbudt for cykel og lille knallert
 
Det kan angives på undertavle:
 
1) At ulovligt parkeret cykel og lille knallert fjernes fra området, jf. § 92 e i færdselsloven.
 
2) At forbuddet omfatter området: (nærmere beskrivelse af området).
 
3) At cykel og lille knallert kan afhentes på et nærmere angivet afhentningssted evt. suppleret med kortskitse, hvor afhentningssted er angivet.
 
 
bj
C 92 Passage uden stop forbudt
 
Årsagen til, at trafikanterne skal stoppe, angives under tværstregen med tekst eller symbol.
 
Ved toldsted erstattes ordet »Stop« med ordet
»Told«, og under tværstregen angives ordet
»Told« på det tilgrænsende lands sprog.