Bekendtgørelse om vejafmærkning § 27

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om vejafmærkning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 06. december 2023

§ 27

Der anvendes følgende oplysningstavler:

 
rb
 
E 11 Ophængt pilafmærkning
Tavlerne angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanen under en tavle er beregnet for.
 
 
bj
E 15 Vognbaner ved kryds
 
Tavlen angiver de kørselsretninger i krydset, de enkelte vognbaner er beregnet for. Der kan på tavlen vises afmærkning på kørebanen, rabatter og lignende.
 
E 16 Vognbaneforløb
 
Tavlen angiver vognbanernes forløb og færdselsretning. Der kan på tavlen vises rabatter, forhindringer og lignende, ligesom vognbaner fra den modsatte færdselsretning kan være angivet.
 
 
bj
E 16,1 Vognbaneforløb med sammenfletning
 
Ved reduktion af vognbaneantallet skal de kørende vise gensidig hensyn, jf. færdselslovens § 18, stk. 4.
 
 
 
 
 
bj
E 16,2 Vognbaneforløb med vognbaneskift
 
Ved reduktion af vognbaneantallet skal den kørende, der skifter vognbane, sikre sig, at dette kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. færdselslovens § 18, stk. 2.
 
Vedrørende E 15-16: Anføres en færdselstavle ved en pil, gælder tavlen for den pågældende vognbane. Ved vejarbejde kan tavlerne og eventuelle undertavler udføres med sorte symboler på gul baggrund.
 
 
bj
E 17 Fodgængerfelt
 
 
bj
E 18 Blind vej
 
Med tynd hvid streg kan angives, at vejen fortsætter i en sti.
 
 
bj
E 19 Ensrettet færdsel
 
E 21-22 Anbefalet rute for bestemte færdselsarter
 
Tavlerne angiver vej, sti eller lignende, der hensigtsmæssigt kan benyttes af de færdselsarter, der er angivet med symbol.
 
 
bj
E 21,1 Anbefalet rute for cyklister
 
På ruter afmærket med E 21,1 kan kørsel med lille knallert være forbudt på visse delstrækninger.
 
 
bj
E 21,2 Anbefalet rute for vandrere
 
 
bj
E 21,3 Anbefalet rute for ridende
 
 
bj
E 21,4 Anbefalet rute for lille knallert
 
Vedrørende E 21,1-21,4: Se også rutevejvisning for stitrafikanter F 21 stivejvisere for cyklister, ridende og vandrere, jf. § 34.
 
 
bj
E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler
 
 
bj
E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods
 
Vedrørende definition af farligt gods se tekst til
C 23,3 Kørsel med farligt gods forbudt.
 
 
bj
E 22,3 Anbefalet rute for traktor- og motorredskab
 
 
bj
E 22,4 Anbefalet rute for bus
 
 
bj
E 23 Vejledning for invalide
 
Der kan på tavlen anføres symbol for rampe og på en undertavle rampehældningen. Ved parkeringsbåse kan der på undertavle angives, at reservationen gælder et eller flere bestemte køretøjer, jf. færdselslovens § 92, stk. 3.
 
 
bj
E 24 Vejledning for synshandicappede
 
 
bj
E 26 Fodgængertunnel eller fodgængerbro
 
 
 
 
 
bj
E 30 Letbaneholdeplads
 
Tavlen angiver plads, hvor letbanekøretøj må standse, og hvor bestemmelserne i færdselslovens § 29, stk. 1, om letbanekøretøj gælder. Pladsen må kun benyttes af letbanekøretøjer.
 
 
bj
E 31 Busholdeplads
 
Tavlen angiver plads, hvor busser må standse, og hvor bestemmelserne i færdselslovens § 29, stk. 2, om busstoppested gælder. Pladsen må kun benyttes af busser i almindelig rutekørsel.
 
 
zz
E 32 Taxiholdeplads
 
Hvor V 45 Taxisymbol for nulemissionsbil anvendes på kørebanen, angiver dette, at taxiholdepladsen kun må benyttes til standsning og parkering af taxier som nulemissionsbil, jf. § 61, V 45 Taxisymbol for nulemissionsbil.
 
 
E 33,1
 
 
E 33,2
E 33 Parkering
 
Tavlen angiver areal, som er beregnet til parkering. På zonetavle anvendes E 33-tavlen alene til at angive begrænsninger i adgangen til at parkere i området. Et vinkelformet tagsymbol over symbolet tilkendegiver, at det drejer sig om indendørs parkering. Retning og/eller afstand til parkeringsplads og begrænsninger eller lempelser i adgangen til at parkere kan angives enten på selve tavlen eller på undertavle.
 
Vedrørende parkering i bås, se § 60, T 33 Parkeringsbås.
 
Ligger parkeringsarealet på kørebanen uden at være afmærket på denne, angives parkeringsarealets udstrækning på kørebanen med undertavlerne UE 33,1-33,4. Endvidere gælder bestemmelsen om parkering på samme måde, som anført i § 19 vedrørende C 61-62, UC 33 og UC
61-62.
 
Hvor E 33 suppleres med undertavle E 23 Vejledning for invalide, angiver dette, at parkeringsarealet kun må benyttes til standsning og parkering af køretøjer, som er forsynet med en i medfør af færdselslovens § 88 a udstedt tilladelse.
 
I områder, hvor der findes en generel parkeringsbegrænsning for visse køretøjer, kan denne parkeringsbegrænsning lokalt ophæves ved at supplere E 33 med en undertavle, der viser symbolet for de aktuelle køretøjer med »Tilladt« under symbolerne.
 
Med sort undertavle kan henvises til regler for privatadministrerede parkeringsordninger.
 
 
bj
UE 33,1 angiver, at parkeringsbestemmelsen gælder både før og efter tavlen.
 
 
bj
UE 33,2 angiver, at parkeringsbestemmelsen begynder ved tavlen.
 
 
bj
UE 33,3 angiver, at parkeringsbestemmelsen ophæves ved tavlen.
 
Vedrørende UE 33,1-3: Undertavle med pil med vandret retning angiver parkering på tværs af kørselsretningen f.eks. på vendepladser.
 
 
UE 33,4
UE 33,4 angiver, at parkeringsarealet kun må benyttes til standsning og parkering af elkøretøjer. Elkøretøjer defineres som køretøjer med elektricitetslagring til direkte brug for et eller flere elektriske drivkraftsystemer, der kan oplades fra en ekstern elektrisk kilde.
 
 
E 34
E 34 Nødplads
 
Tavlen angiver en plads, der kan benyttes til nødstop.
 
E 34 kan suppleres med undertavle UE 34 Brandslukker og nødtelefon.
 
 
bj
UE 34 Brandslukker og nødtelefon
 
 
E35 Tunnel
E 35 Tunnel
 
Længden af og navnet på tunnelen skal anføres på undertavle.
 
 
bj
E 37 Krybespor
 
Tavlen angiver særlig vognbane, som skal anvendes af køretøjer, der kører med lavere hastighed end den, der angives for den øvrige kørebane, jf. nærmere færdselslovens § 14, stk. 5.
 
 
bj
E 39 Anbefalet hastighed
 
Tavlen angiver, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Anbefalingen gælder indtil den ophæves med tavle E 40 eller ved afstandsangivelse på undertavle.
 
 
bj
E 40 Anbefalet hastighed ophører
 
 
bj
E 41 Hastighedsangivelse for frakørsel
 
Tavlen angiver den hastighed, hvormed et sving på en frakørselsvej under normale forhold kan gennemkøres.
 
 
 
 
 
 
 
Områdetavler
 
 
bj
E 42 Motorvej
 
Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motorvej og til- og frakørselsveje til motorvej gælder, jf. færdselslovens §§ 44-47.
 
 
bk
E 43 Motortrafikvej
 
Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motortrafikvej og til- og frakørselsveje til motortrafikvej gælder, jf. færdselslovens § 48.
 
 
bj
E 44 Motorvej ophører
 
Tavlen anvendes normalt ikke ved frakørslers tilslutning til det almindelige vejnet.
 
 
bj
E 45 Motortrafikvej ophører
 
Tavlen anvendes normalt ikke på veje, der krydser motortrafikvej eller ved frakørslers tilslutning til det almindelige vejnet.
 
 
E 47
E 47 Cykelgade
 
Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder:
 
1) Kørebanen er reserveret til cykel og lille knallert.
 
2) Tilladelse til kørsel med andre køretøjer i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i punkterne 4-7.
 
3) Eventuel tilladelse til kørsel angives på undertavle som anført i § 18, stk. 3, punkterne 2-5. Desuden kan anvendes undertavlen »Kørsel tilladt« eller andre undertavler, der tillader kørsel med bestemte færdselsarter. Tilladelse på undertavle kan afgrænses tidsmæssigt, jf. § 9, tavle U 3.
 
4) Kørsel på kørebanen må kun ske med en hastighed svarende til hastighed for cyklister og førere af lille knallert (normalt under 30 km/h).
 
5) De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for hinanden.
 
6) Kørende må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.
 
7) Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.
 
Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1U 2 eller U 6 til forvarsling.
 
 
bj
E 48 Ophør af cykelgade
 
 
bj
E 49 Gågade
 
Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder:
 
1) Området er reserveret til gående.
 
2) Tilladelse til kørsel i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i punkterne 4-8.
 
3) Eventuel tilladelse til kørsel angives på undertavle som anført i § 18, stk. 3, punkterne 2-5. Desuden kan anvendes undertavlen »Kørsel tilladt« eller andre undertavler, der tillader kørsel med bestemte færdselsarter. Tilladelse på undertavle kan afgrænses tidsmæssigt, jf. § 9, tavle U 3.
 
4) Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/h).
5) De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående, jf. færdselslovens § 27, stk. 3.
 
6) Når der på vejen færdes personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem.
 
7) Parkering i en gågade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler.
 
8) Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade, jf. færdselslovens § 26, stk. 3.
 
Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling.
 
 
bj
E 50 Ophør af gågade
 
 
bj
E 51 Opholds- og legeområde
 
Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder:
 
1) Det er tilladt at opholde sig og lege på vejen i hele dens bredde.
 
2) Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/h).
 
3) De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående. Hvor kørendes færdselsretning skærer gåendes, skal de kørende holde tilbage for de gående.
 
4) Når der på vejen opholder sig eller leger personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem.
 
5) Parkering i opholds- og legeområder må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler.
6) Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.
 
Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling.
 
 
bj
E 52 Ophør af opholds- og legeområde
 
 
bj
E 53 Område med fartdæmpning
 
Tavlen angiver et område, hvor kørebanen er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.
 
Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling.
 
 
bj
E 54 Ophør af område med fartdæmpning
 
 
bj
E 55 Tættere bebygget område
 
Tavlen angiver område, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder. Der kan angives det geografiske bynavn på området på dansk samt på engelsk eller et nabolands officielle sprog.
 
Tavlen kan udføres som undertavle og kan opsættes som undertavle til C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.
 
 
bj
E 56 Ophør af tættere bebygget område
 
Der kan angives det geografiske navn på området på dansk samt på engelsk eller et nabolands officielle sprog.
 
 
 
bj
E 68 Zonetavle
 
Tavlen angiver et område, hvor bestemmelserne for de tavler, der er anført som symbol, er gældende, se dog E 33 Parkering og E 68,9 Miljøzonetavle. Bestemmelsernes nærmere indhold og afstanden til områdets begyndelse kan angives på tavlen.
 
Bestemmelserne gælder, indtil de ophæves ved tavle E 69, eller indtil de erstattes af angivelse vedrørende samme forhold på anden zonetavle. Inden for området kan zonetavlens bestemmelser fraviges ved lokal afmærkning.
 
 
zz
E 68,9 Miljøzonetavle
 
Tavlen angiver et område, hvor der gælder særlige miljøkrav til køretøjer som lastbiler, busser, personbiler og varebiler. Bestemmelserne gælder, indtil de ophæves ved tavle E 69,9 Ophør af miljøzone.
 
Afstanden til områdets begyndelse kan angives på tavlen.
 
Miljøgodkendelsen af køretøjet sker i henhold til lov om miljøbeskyttelse.
 
 
bj
E 69 Ophør af zone
 
 
zz
E 69,9 Ophør af miljøzone
 
 
bj
E 70 Zoneoplysning
 
Tavlen viser et sted, hvor information om parkeringsrestriktioner for en zone er oplyst. Eventuel information om begrænsning eller lempelse i adgangen til at parkere indenfor zoneområdet afmærket med E 68 kan vises. Øvrig information kan vises på en separat skiltning, som opsættes parallelt med vejen i kørselsretningen.
 
 
bj
E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger
 
Tavlen angiver de generelle hastighedsbegrænsninger, som gælder i landet.
 
 
bj
UE 80 Påbudt sele og kørelys
 
UE 80 Tavlen angiver, at det er påbudt at bruge kørelys, sikkerhedsseler og sikkerhedsudstyr til børn.
 
Øvrige oplysningstavler
 
 
bj
E 90 Automatisk trafikkontrol
 
Tavlen angiver, at der kan være automatisk trafikkontrol (ATK).
 
 
bj
E 91 Fartviser
 
Tavlen viser hastigheden. Ved registrering af en hastighed over den tilladte aktiveres hvidt blink.
 
 
E 92
E 92 Variabel teksttavle
 
Tavlen viser aktuel information af trafikal betydning. Tavlen kan have tre tekstlinjer.
 
 
bj
E 93 Videoovervågning