Bekendtgørelse om vielse i anerkendte trossamfund Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 129 af 05. februar 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1550 af 16. december 2022

Kapitel 2 Grundlaget for vielse
§ 2

Vielse foretages på grundlag af prøvelsesattest udstedt af prøvelsesmyndigheden, jf. § 13, stk. 1 og 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. dog stk. 2 og 3. Attesten har gyldighed i 4 måneder, men gyldigheden af attesten kan være begrænset til en kortere periode. Inden vielsen skal prøvelsesattesten forelægges den for vielsen ansvarlige vielsesforretter, jf. § 7.

Stk. 2 I stedet for en dansk prøvelsesattest kan forevises en attest fra finske, islandske, norske eller svenske myndigheder om, at der ikke foreligger hindringer for ægteskabets indgåelse. Dette gælder, uanset om parterne er statsborgere i et af de nordiske lande. Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder.

Stk. 3 Er der på grund af en af parternes sygdom alvorligt fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selvom der ikke er eller kun delvist er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne, jf. § 19, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Dette skal så vidt muligt godtgøres ved lægeerklæring. Vielsesforretteren skal i det omfang, det efter forholdene må anses for forsvarligt, foretage prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter kapitel 1 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Parterne skal altid skriftligt eller mundtligt erklære, at der ikke på grund af slægtskab eller tidligere ægteskab er noget til hinder for ægteskabet, jf. §§ 6 og 9 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. De skal ligeledes erklære, at det afgørende formål med ægteskabet ikke er at opnå ret til ophold i Danmark, i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, jf. ægteskabslovens § 8 a. Umiddelbart efter vielsen skal vielsesforretteren indberette til den myndighed, som efter § 13, stk. 1 eller stk. 3, er prøvelsesmyndighed, at der er foretaget en nødvielse og indsende eventuel lægeerklæring, ægteskabserklæring m.v.

§ 3

Vielse må aldrig foretages, såfremt det er vielsesforretteren bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

§ 4

En vielsesforretter i et anerkendt trossamfund er kun berettiget til at foretage en vielse, såfremt mindst én af parterne hører til vedkommende trossamfund.