Beredskabsloven § 21

Denne konsoliderede version af beredskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1054 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 03. april 2017,
som ændret ved lov nr. 144 af 28. februar 2018

§ 21

Redningsberedskabet har i forbindelse med indsatsen, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse ret til i fornødent omfang at skaffe sig adgang til privat ejendom, om nødvendigt ved at gennembryde og fjerne hindringer.

Stk. 2 Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, hvis den tekniske leder af indsatsen på skadestedet finder det nødvendigt for at standse skadens udbredelse.

Stk. 3 Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører tredjemand, erstattes skaden dog af kommunen.