Besættelsestidsloven Kapitel 1

Berettiget til invaliditetserstatning m.v. efter reglerne i nærværende afsnit er danske statsborgere, der i tiden fra 9. april 1940 indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring, har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved deres erhvervsevne er midlertidigt eller vedvarende forringet som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet, herunder som følge af de af besættelsesmagten foretagne eftersøgninger, fængslinger, interneringer og deportationer.

Danske statsborgere, som under den tyske besættelse

• 1) har været deporteret til fængsel eller koncentrationslejr i udlandet eller

• 2) har været tjenstgørende i mindst 6 måneder på danske eller udenlandske skibe under allieret kontrol i krigsfarvand, og som ikke allerede har opnået erstatning for den nedsatte erhvervsevne i henhold til lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945, eller

• 3) har været aktivt engageret her i landet uden afbrydelse i mindst 1 år i organiseret modstandsarbejde, der har medført særlig hård fysisk eller psykisk belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt eller

• 4) efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde her i landet har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger, er berettiget til ydelser efter bestemmelserne i nærværende afsnit, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 pct., medmindre det er åbenbart, at der ikke kan være sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de foran nævnte forhold.

Danske statsborgere, som under den tyske besættelse som søfarende har været interneret eller tilbageholdt i mindst 12 måneder i udenlandsk havn, og deres efterladte er berettigede til ydelse efter bestemmelserne i dette afsnit på samme måde som fastsat i § 1 a.

Danske statsborgere, som i mindst 6 måneder inden for perioden 9. april 1940 til 5. maj 1945 har sejlet med færøske fiskeskibe eller fisketransportskibe, og deres efterladte er berettigede til ydelser efter dette afsnit på samme måde som fastsat i § 1 a. Det er en forudsætning, at der ikke allerede er ydet erstatning for den nedsatte erhvervsevne efter lov om krigsulykkesforsikring for søfarende jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2. Det er en betingelse, at sejladsen har fundet sted i krigsfarvand med henblik på tilførelse af krigsforsyninger til allieret havn uden for Færøerne.

Har pågældende ved forsæt, grov uagtsomhed eller beruselse selv hidført eller dog væsentlig bidraget til skadens eller sygdommens indtræden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde. I så fald skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udtrykkelig udtale dette i sin kendelse.

Har den tilskadekomne eller dennes efterladte, der har anmeldt krav på erstatning efter reglerne i nærværende afsnit, retskrav i henhold til andre regler om erstatning ved skadetilføjelse, tilkommer dette krav statskassen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer bestemmelse om, hvorvidt statskassen skal gøre kravet gældende. Sker dette, og opnås derved et erstatningsbeløb, som overstiger den erstatningsydelse, der tilfalder den erstatningsberettigede i henhold til bestemmelserne i nærværende afsnit, udbetales det overskydende beløb til den erstatningsberettigede.