Besættelsestidsloven § 1

Denne konsoliderede version af besættelsestidsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatning til besættelsestidens ofre

Lov nr. 475 af 01. oktober 1945,
jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013,
som ændret ved lov nr. 395 af 02. maj 2016 og lov nr. 628 af 08. juni 2016

§ 1

Berettiget til invaliditetserstatning m.v. efter reglerne i nærværende afsnit er danske statsborgere, der i tiden fra 9. april 1940 indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring, har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved deres erhvervsevne er midlertidigt eller vedvarende forringet som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet, herunder som følge af de af besættelsesmagten foretagne eftersøgninger, fængslinger, interneringer og deportationer.

Stk. 2 Berettiget til at oppebære dødserstatning efter reglerne i nærværende afsnit er efterladte efter danske statsborgere, der har mistet livet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.

Stk. 3 Erstatning i henhold til nærværende afsnit kan ikke ydes, for så vidt skades- eller sygdomstilfældet eller dødsfaldet er indtrådt som følge af tjeneste eller arbejde for den tyske besættelsesmagt.

Stk. 4 De under kampene den 9. april 1940 og 29. august 1943 sårede eller faldne militærpersoner, jf. lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940, samt de af lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945, omfattede personer, omfattes ikke af bestemmelserne i nærværende afsnit.