Besættelsestidsloven § 15

Denne konsoliderede version af besættelsestidsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatning til besættelsestidens ofre

Lov nr. 475 af 01. oktober 1945,
jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013,
som ændret ved lov nr. 395 af 02. maj 2016 og lov nr. 628 af 08. juni 2016

§ 15

Dagpengene udgør 4/5 af pågældendes dagløn, beregnet efter nærværende lovs § 31. For hver uge betales dagpenge for 6 dage.

Stk. 2 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan, hvor forholdene taler derfor, nedsætte dagpengene med indtil halvdelen.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for, i hvilket omfang dagpengene kan udbetales til tilskadekomne, der er ansat i tjeneste hos staten, folkekirken, folkeskolen, en kommune eller en af de i tjenestemandslovens § 91, stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller et af de sammesteds omhandlede koncessionerede selskaber.