Besættelsestidsloven § 7

Denne konsoliderede version af besættelsestidsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatning til besættelsestidens ofre

Lov nr. 475 af 01. oktober 1945,
jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013,
som ændret ved lov nr. 395 af 02. maj 2016 og lov nr. 628 af 08. juni 2016

§ 7

Ethvert tilfælde, som antages at ville medføre krav efter nærværende afsnit, skal snarest muligt anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Anmeldelsen må indgives til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring senest 1 år efter tilfældets indtræden. Medfører tilfældet døden, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underrettes om dødsfaldet inden 48 timer efter dødens indtræden, selv om tilfældet forinden er anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 2 Anmeldelsespligten påhviler den eller de erstatningsberettigede. De nærmere regler om anmeldelsen, herunder om anmeldelsens indhold, fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 3 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan dispensere fra fristerne i stk. 1, såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte retningslinier skønner, at omstændighederne taler derfor.