Beskæftigelsesbekendtgørelsen § 4

Denne konsoliderede version af beskæftigelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner

Bekendtgørelse nr. 1016 af 28. juni 2022

Beskæftigelsestid
§ 4

Den tid, en indsat skal anvende på beskæftigelse, skal holdes inden for de til enhver tid gældende normer på arbejdsmarkedet, herunder eventuelle normer for overarbejde.

Stk. 2 Beskæftigelsen skal normalt finde sted på ugens 5 første dage og fordeles med mindst 7 timer på hver af disse dage.

Stk. 3 En spisepause på ikke over 29 minutter er indeholdt i arbejdstiden. Der kan holdes en kort pause på højst 15 minutter formiddag og eftermiddag, hvis arbejdet tillader det.

Stk. 4 Indsatte har normalt fri fra beskæftigelse på helligdage, juleaftensdag og om eftermiddagen grundlovsdag.