Biblioteksafgiftsloven § 8

Denne konsoliderede version af biblioteksafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

lov om biblioteksafgift

Lov nr. 354 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002,
som ændret ved lov nr. 676 af 08. juni 2017

§ 8

På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til komponister, tekstforfattere, udøvende kunstnere og andre, hvis grammofonplader, fysiske lydbøger, netlydbøger og andre lydbærende materialer, som er udgivet i Danmark, benyttes på bibliotekerne.

Stk. 2 Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af beløbet og kan herunder fastsætte, at beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren, og at udvalget træffer den endelige administrative afgørelse. Bekendtgørelse om biblioteksafgift

Stk. 3 Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en del af rådighedsbeløbet, jf. stk. 1, skal øremærkes til indlæsere af netlydbøger, og fastsætte nærmere regler for fordelingen af beløbet. Bekendtgørelse om biblioteksafgift