Bilag 1

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Definitioner)

  • Bilag 2 (Resultatopgørelse og balance for årsrapporter)

  • Bilag 3 (Resultatopgørelse og balance for halvårsrapporter)

  • Bilag 4 (Beregning af hoved- og nøgletal, jf. § 39)

Definitioner
Bilag 1

Generelt

1. Aktivt marked:

Et marked, i hvilket der finder transaktioner sted med et givet aktiv eller en given forpligtelse med tilstrækkelig hyppighed og volumen til, at der løbende kan udledes information om prisen.

2. Funktionel valuta:

Den valuta, der er gældende i de økonomiske omgivelser, som den regnskabsaflæggende afdeling eller en enhed inden for denne primært opererer i. Hvis en afdeling f.eks. udsteder investeringsbeviser i euro, vil den funktionelle valuta således være euro.

3. Præsentationsvaluta:

Den valuta, som et årsregnskab aflægges i.

4. Valutakursforskelle:

Den forskel, der fremkommer ved omregning af et givet beløb i en valuta til en anden valuta ved forskellige valutakurser.

5. Finansiel leasing:

Leasingaftale, der overfører så godt som alle de risici og fordele, der er knyttet til ejerskab af et aktiv, uden hensyn til om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.

6. Operationel leasing:

Leasingaftale, der ikke er finansiel leasing.

Årsrapportens elementer

1. Aktiver:

Ressourcer, som er under afdelingens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde afdelingen.

2. Forpligtelser:

Eksisterende pligter for afdelingen opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse for- ventes at medføre afståelse af økonomiske ressourcer. Investorernes formue betragtes som en forpligtelse.

3. Finansielt instrument:

En kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden afdeling eller virksomhed.

4. Finansielt aktiv:

Et aktiv i form af:

a)

likvide beholdninger,

b)

en kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden part,

c)

en kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vurderingstidspunktet eller

d)

en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter.

5. Finansiel forpligtelse:

En forpligtelse i form af:

a)

en kontraktmæssig pligt til at overdrage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv til en anden part eller

b)

en kontraktmæssig pligt til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt ugunstige betingelser på vurderingstidspunktet.

6. Hensat forpligtelse:

Et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstidspunkt.

7. Indtægter:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i investorernes formue. I indtægter indgår dog ikke indskud fra investorerne.

8. Omkostninger:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i investorernes formue. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til investorerne.

Målegrundlag

1. Dagsværdi:

Den pris, der vil blive modtaget ved et salg af et aktiv, eller som skal betales for at overdrage en forpligtelse ved en normal transaktion mellem markedsdeltagerne på målingstidspunktet.

2. Genindvindingsværdi:

Det højeste af et aktivs nettosalgspris og dets nytteværdi, som er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme, som aktivet forventes at afstedkomme ved fortsat anvendelse og ved afhændelse ved udgangen af dets brugstid.