Bilag 1

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Pensionsmæssige risici)

  • Bilag 2 (Investeringsområdet)

  • Bilag 3 (Operationelle risici)

  • Bilag 4 (It-sikkerhed)

  • Bilag 5 (Risikostyringssystemet og risikostyringsfunktionen og vurdering af egen risiko og solvenssituation)

  • Bilag 6 (Det interne kontrolsystem og compliancefunktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension)

  • Bilag 7 (Aktuarfunktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension)

  • Bilag 8 (Intern auditfunktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Pensionsmæssige risici
Bilag 1

Bestyrelsens opgaver og ansvar på pensionsrisikoområdet

Pensionspolitikken

1) Bestyrelsen skal udarbejde en politik for de pensionsmæssige risici, Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig, jf. § 4, stk. 2, nr. 1.

2) Politikken skal på de enkelte områder, i det omfang det er relevant og under hensyntagen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil på området, Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse, den overordnede risikoprofil og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsmæssige aktiviteter, indeholde overordnede anvisninger om følgende forhold:

a) Væsentlige risici, der indgår i opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser.

b) Det ønskede eller acceptable risikoniveau samlet set og for hver af de enkelte typer af pensionsmæssige risici, samt i hvilket omfang og hvordan Arbejdsmarkedets Tillægspension ønsker at afdække disse pensionsmæssige risici.

c) Kreditrisikoen.

Bestyrelsens retningslinjer til direktøren på pensionsrisikoområdet

3) På pensionsrisikoområdet skal retningslinjerne opfylde de fastsatte generelle krav i §§ 6 og 7. Derudover skal de, afhængig af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil, størrelse og kompleksiteten af de pensionsmæssige aktiviteter, i relevant omfang indeholde principper for den løbende opgørelse af de pensionsmæssige hensættelser.

4) Retningslinjerne skal endvidere i relevant omfang indeholde bestemmelser om information af og kommunikation til medlemmerne, herunder i hvilken udstrækning medlemmerne skal orienteres om bl.a. bonusudsigterne.

Direktørens opgaver og ansvar på pensionsrisikoområdet

Forretningsgange

5) Forretningsgangene på pensionsrisikoområdet skal opfylde de i §§ 12-13 fastsatte generelle krav og i det omfang, det er relevant, omfatte følgende:

a) Procedure for anmeldelse af pensions- og hensættelsesgrundlag

b) Håndtering af ind- og udbetalinger.

c) Principper og metoder ved opgørelse af pensionsmæssige hensættelser.

d) Håndtering af eventuelle outsourcede aktiviteter.

Risikostyring og rapportering på pensionsrisikoområdet

6) Arbejdsmarkedets Tillægspension skal på pensionsrisikoområdet udfærdige periodiske skriftlige rapporter til bestyrelse, direktør og andre ledende medarbejdere i overensstemmelse med de afgivne beføjelser. Rapporteringen skal foretages for de grænser for risikopåtagelse, som de pågældende har videredelegeret i organisationen. Rapporterne kan eksempelvis vedrøre følgende:

a) Levetidsudviklingen.

b) Afløbsresultat på de pensionsmæssige hensættelser.

c) Nødvendige ændringer i pensions- og hensættelsesgrundlaget.