Bilag 1

Bilag 1 Boligdokumentet er bilag til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse af . . . juni 2013 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven.

1. Beboer ___________________________________________________________
(navn og adresse)

2. Boligen

Boform:
- Botilbud efter servicelovens § 108
- Plejehjem/beskyttet bolig, jf. servicelovens § 192
- Plejehjem/beskyttet bolig, der drives efter plejehjemsbekendtgørelsens § 1, stk. 2




Beliggenhed: _________________________________________________________

Bolig nr. _____

Antal beboelsesrum: _____

Boligareal: _____
(Inklusive fællesboligarealer og fællesarealer)

Deles beboerens private opholdsområde med andre
Ja

Nej


Til boligen hører:
- køkken: eget/fælles
- bad: eget/fælles
- toilet: eget/fælles

Brugsret til:
- loft/kælderrum nr.
- garage nr.

3. Dato for indflytning __________

4. Boligbetaling m.v.

- Betaling for boligen skal ske månedsvis forud hver den (forfaldsdato): _____

- Boligbetalingen specificeret på udgiftsarter:
________________________________________________________________________________________________________________________

- Beboerens andel heraf __________

Boligbetaling inkl. vand
Varme
El
Antenne
Andet
I alt pr. måned
_____________________________________kr.
_____________________________________kr.
_____________________________________kr.
_____________________________________kr.
_____________________________________kr.
_____________________________________kr.

Boligbetalingen er nedsat efter bekendtgørelse af. . …juni 2013 om plejehjem og beskyttede boliger (plejehjemsbekendtgørelsen)
Ja

Nej



Boligbetalingen er nedsat efter bekendtgørelse af 12. december 2006 om betaling for botilbud m.v (betalingsbekendtgørelsen)
Ja

Nej



Samlet boligbetaling efter nedsættelse:
_____________________________kr. pr. måned

Boligbetalingen m.v. betales til kontonr. :
_______________________________________
(pengeinstitut) eller det af kommunen anviste sted.

5. Varme (inklusive opvarmning af vand)

Boligen opvarmes ved:
• Centralvarme med olie
• Fjernvarme/naturgas
• El
• Andet:

_____________________________________




Oplysning om grundlag for fordelingen af varmeudgiften: _________________________________

6. El

Oplysning om grundlag for fordelingen af el-udgiften: ____________________________________

7. Fællesantenne m.v.

Fællesantenne:
Leveres der fælles signalforsyning?
Ja

Nej


Hvis ja, leveres fælles signalforsyning af:
- Kommunen
- Botilbuddet
- Andre

_____________________________________



Elektroniske kommunikationstjenester:
Leveres der elektroniske kommunikationstjenester?
Ja

Nej


Hvis ja, leveres elektroniske kommunikationstjenester af:
- Kommunen
- Botilbuddet
- Andre

_____________________________________



8. Øvrige oplysninger
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Information om beboerens rettigheder

Boligdokumentet:
Når beboeren får anvist en bolig, skal kommunen udlevere boligdokumentet til beboeren.
I boligdokumentet skal der oplyses om boligbetalingen, boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal, herunder om der er boligareal, der deles med andre.
I boligdokumentet skal der endvidere oplyses om den kendte eller anslåede størrelse af beboerens udgifter til varme og el. Grundlaget for fordelingen af den samlede varmeudgift imellem beboerne skal endvidere være oplyst.
Desuden skal boligdokumentet oplyse om den kendte eller anslåede størrelse af beboerens betaling til fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse eller programforsyning udefra (fx kabeltv) samt om betaling for adgang til elektroniske kommunikationstjenester (fx Internetforbindelse).
Endelig skal boligdokumentet oplyse om de rettigheder, som følger af den bekendtgørelse, som dette bilag hører til.

Indflytning :
Når beboeren flytter ind i boligen, skal kommunen sikre, at der udarbejdes en indflytningsrapport, som beskriver boligens faktiske stand. Beboeren skal være med ved udarbejdelsen af rapporten og har krav på at få udleveret en kopi af rapporten. Kommunen fastsætter tidspunktet for synet.

Betaling for boligen:
Betaling for boligen skal ske månedsvis forud på den dag (forfaldsdato), der fremgår af boligdokumentet. Er denne dag en lørdag eller en grundlovsdag udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Hvis denne hverdag er en lørdag eller grundlovsdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.
Boligbetalingen skal ske til det betalingssted, som kommunen har anvist. Hvis der ikke er angivet et betalingssted, skal betalingen ske til kommunen. Der kan til enhver tid betales med frigørende virkning til et pengeinstitut.

Forhøjelse af boligbetalingen:
Hvis boligbetalingen skal forhøjes, har beboeren krav på et varsel på 2 måneder. Forhøjelsen skal varsles skriftligt. I varslingen skal der være oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned.

Fællesantenne mv.:
I boliger, hvor beboeren har individuelt valg af programudbud eller elektroniske kommunikationstjenester, skal beboeren, ud over installationen, kun betale for de programmer eller de elektroniske kommunikationstjenester, beboeren har adgang til. Hvis beboeren ikke ønsker at modtage programforsyning udefra eller elektroniske kommunikationstjenester, skal beboeren kun betale for installationen.

Beboerens ret til at foretage installationer i og forbedringer af boligen:
Installationsretten
Beboeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i boligen. Beboeren skal give meddelelse derom til kommunen i rimelig tid, inden installationen foretages.
Retten gælder ikke, hvis kommunen kan godtgøre, at boligens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen, eller hvis installationen vil modvirke de særlige formål, som boligen er indrettet til at skulle opfylde.
Beboeren har ret til at anbringe en radio- og fjernsynsantenne på bygningen til modtagelse af radio- og tv-programmer. Endvidere har beboeren ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i boligen, hvis der er mulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området. Kommunen anviser, hvordan disse installationer skal foretages.
Beboerens ret gælder ikke, hvis kommunen godtgør, at anbringelsen vil være til ulempe for boligerne eller disses beboere, eller hvis beboeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem den fælles tv-forsyning, som leveres til boligerne eller gennem et fællesantenneanlæg, som beboerne selv har etableret.
Hvis flere beboere ønsker samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan beboerne beslutte, at opsætning af antenne eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form af et fællesanlæg.
Råderetten
Hvis beboeren udfører forbedringer af boligen, har beboeren ret til at få økonomisk godtgørelse for de afholdte og dokumenterede udgifter, når beboeren flytter. Der skal været tale om rimelige og hensigtsmæssige forbedringer, som ikke må modvirke de særlige formål, som boligen er indrettet til at skulle opfylde. Der kan ikke ydes godtgørelse for hårde hvidevarer.
Der skal være tale om forbedringer, som generelt udgør en forbedring, og ikke om forbedringer, som alene udgør en forbedring for den konkrete beboer. Kommunen kan nægte beboeren at udføre forbedringer, når særlige vægtige grunde taler herfor, herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende arbejder.
Inden beboeren iværksætter forbedringerne, skal beboeren anmelde arbejderne til kommunen. Kommunen påser, at beboeren har ret til at udføre forbedringerne. Den nødvendige byggesagsbehandling forestås af kommunen og betales af beboeren.
Hvis kommunen ikke inden 8 uger efter modtagelsen af anmeldelsen har meddelt beboeren et skriftligt og begrundet afslag, kan beboeren påbegynde arbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.
Godtgørelsen beregnes på grundlag af de udgifter, som er afholdt til forbedringen. Godtgørelsen kan højst udgøre 105.808 kr. (2008-niveau). Den godtgørelse, der oprindeligt blev beregnet, nedskrives som udgangspunkt over mindst 10 og højst 20 år, afhængig af arbejdernes forventede holdbarhed. Efter arbejdernes afslutning skal udgifterne dokumenteres og der skal påføres oplysning herom på boligdokumentet. Kommunen skal besigtige forbedringerne.

Opsigelsesvarsel i tilfælde af reorganisering eller nedlæggelse af botilbuddet :
Hvis kommunen beslutter at reorganisere eller nedlægge botilbuddet, og det betyder, at beboeren må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Opsigelsen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.
Ved opsigelse af andre grunde end reorganisering eller nedlæggelse af botilbuddet gælder dette krav om opsigelsesvarsel ikke.

Botilbuddets eller ejerens adgang til boligen:
Kommunen, botilbuddet eller ejeren har ret til at få eller skaffe sig adgang til boligen, når forhold vedrørende selve boligen kræver det.
Ved iværksættelse af arbejder i boligen, som ikke er til væsentlig ulempe for beboeren, skal kommunen meddele beboeren dette med 6 ugers varsel.
Hvis arbejderne er til væsentlig ulempe for beboeren, har beboeren krav på et varsel på 3 måneder.
Botilbuddet eller ejeren kan dog altid uden varsel foretage reparationer, der ikke tåler udsættelse.

Fraflytning:
Hvis boligen skal fraflyttes, og kommunen vil rejse krav om erstatning for skader, som beboeren har påført boligen, skal kommunen sørge for, at der udarbejdes en fraflytningsrapport efter syn af boligen. Beboeren skal indkaldes til synet. Kommunen fastsætter tidspunktet for synet.
Hvis kommunen ikke senest 2 uger efter synet har underrettet beboeren skriftligt om omfanget af de ødelæggelser, som kommunen vil kræve erstatning for, det anslåede erstatningskrav og beboerens andel heraf, bortfalder kommunens krav mod beboeren.

Klageadgang:
Uenigheder mellem kommunen og beboeren om beboerens rettigheder kan indbringes for Ankestyrelsen. Dog skal uenighed om kommunens erstatningskrav mod beboeren efter fraflytning indbringes for domstolene.