Bilag 1

Beregningsgrundlaget for Skatterådet fastsættelse af befordringssatser for 2012
Bilag 1

Skatterådet har ved fastsættelsen af befordringssatserne for 2012 valgt at tage udgangspunkt i en benzindreven bil, der efter EU- norm antages at køre 13,2 kilometer pr. liter. Ved satsfastsættelsen har Skatterådet valgt en pris på 12,54 kr. pr. liter benzin. Den årlige kørsel er sat til 24.000 kilometer, heraf 12.000 kilometer privat kørsel. Skatterådet har valgt ikke at lægge sig fast på en bestemt anskaffelsessum for bilen, men har i stedet sat det årlige værditab på bilen til 30.000 kr. De årlige vedligeholdelsesomkostninger er sat til 17.649 kr., der bl.a. omfatter udgifter til service og udskiftning af sliddele, afbalancering af dæk, supplerende rustbehandling og ekstraordinære udgifter til vask, parkering m.v., fordi bilen kører relativt mange kilometer pr. år. De ordinære udgifter til vask og parkering m.v. er sat til 3.493 kr. Udgiften til dæk udgør 4.013 kr., idet prisen på et dæk er sat til 1.463 kr., og et dæk forudsættes at holde 35.000 kilometer i lighed med anbefalingen fra FDM. Forsikringsudgiften er sat til 9.519 kr. Der indgår ikke finansielle omkostninger ved beregningen, idet renter skattemæssigt behandles særskilt.

Den høje sats for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B for erhvervsmæssig kørsel i egen bil er herefter fastsat således:

Variable udgifter:
     
Brændstof
(24.000 x 12,54/13,2) kr. =
22.800 kr.
 
Dæk
(1.463 x 4 x 24.000/35.000) kr.
4.013 kr.
 
Vedligeholdelse
 
17.649 kr.
 
I alt
 
44.462 kr.
44.462 kr.
       
I alt pr. kilometer
44.462 kr./24.000 kilometer =
1,85 kr. pr. kilometer *
 
       
Faste udgifter:
     
       
Forsikring
 
9.519 kr.
 
Årlig ejerafgift
 
3.680 kr.
 
Vask, parkering m.v.
 
3.493 kr.
 
I alt
   
16.692 kr.
       
Kapitalomkostninger:
     
Værditab
   
30.000 kr.
Samlede udgifter:
   
91.154 kr.
       
I alt pr. kilometer
91.154 kr./24.000 kilometer
3,80 kr. pr. kilometer
 

* Den lave sats er fastsat som de variable udgifter 1,85 kr. pr. kilometer + et skønsmæssigt fastsat kilometerafhængigt værditab på 0,25 kr. pr. kilometer i alt: 2,10 kr. pr. kilometer.

Det kilometerafhængige værditab skal ses i sammenhæng med, at en brugt bil ved salg alt andet lige opnår en højere pris, såfremt den har kørt mindre end gennemsnittet for årgangen og en lavere pris, dersom den har kørt længere end gennemsnittet for årgangen.

Befordringsfradragssatsen 25 - 120 kilometer er fastsat som den lave godtgørelsessats.

Cykel, knallert, 45-knallert eller scooter

Satsen for udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel på egen cykel, knallert, 45-knallert eller scooter er skønsmæssigt fastsat til 0,50 kr. pr. kilometer.