Bilag 2

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Bidragsmodel for pengeinstitutafdelingen og realkreditafdelingen)

  • Bilag 2 (Oplysninger som skal indberettes til pengeinstitutafdelingen og realkreditafdelingen)

Oplysninger som skal indberettes til pengeinstitutafdelingen og realkreditafdelingen
Bilag 2

1. Indberetning af oplysninger til beregning af bidrag

De i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte institutter, og de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte filialer af kreditinstitutter, skal indberette følgende oplysninger årligt i overensstemmelse med § 7, stk. 4:

Oplysning
Beskrivelse
Aktiver i alt
 
Gearingsgrad
 
Egentlig kernekapitalprocent
 
Kapitalprocent
 
Solvensbehovsprocent
 
Likviditetsdækningsgrad (LCR)
Likviditetsdækningsgraden som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013.
Net stable funding ratio (NSFR)
 
Misligholdte lån (NPL)
Opgjort brutto
Samlede udlån og gældsinstrumenter
Opgjort brutto
Risikovægtede aktiver (RWA)
Samlede risikoeksponering som defineret i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Årets resultat
Resultat før skat
Behæftede aktiver
»Behæftede aktiver« som defineret i EBA's retningslinjer om offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver.

2. Indberetnings af dækkede indskud

De i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter, og de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte filialer af kreditinstitutter, skal indberette dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning opgjort pr. ultimo marts, juni, september og december det foregående år, jf. § 7, stk. 4.

3. Filialer omfattet af § 1 stk. 1, nr. 6

De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte filialer af kreditinstitutter skal indberette dækkede indskud omfattet af. § 9, stk. 3-6, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning opgjort pr. ultimo marts, juni, september og december det foregående år, og med fradrag af det beløb, som filialens hjemlands garantiordning dækker, jf. § 2, stk. 1:

Oplysning
Beskrivelse
Dækkede indskud iht. lov om sociale formål
Opgøres i henhold til § 9, stk. 3, som summen af dækkede indskud, som i henhold til lov har et socialt formål, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder i indtil 6 måneder fra indsættelsen af beløbet.
Dækkede indskud som følge af erstatning eller godtgørelse
Opgøres i henhold til § 9, stk. 4, som summen af dækkede indskud som følge af erstatning eller godtgørelse i henhold til lov for skader forvoldt ved kriminalitet eller fejlagtig domfældelse indtil et beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder i indtil 6 måneder fra indsættelsen af beløbet.
Dækkede indskud vedr. fast ejendom
Opgøres i henhold til § 9, stk. 5, som summen af transaktioner vedrørende fast ejendom indtil et beløb svarende til 10 mio. euro i indtil 12 måneder fra indsættelsen af beløbet. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikke-erhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse.
Dækkede indskud vedr. pensionsopsparingskonti
Opgøres i henhold til § 9, stk. 6, som summen af pensionsopsparingskonti i henhold til lov.