Bilag 2

Tilbage til: Risikobekendtgørelsen
Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Farlige stoffer)

  • Bilag 2 (Anmeldelse efter § 8, stk. 1, nr. 1.)

  • Bilag 3 (Sikkerhedsdokument for kolonne 2-virksomheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.)

  • Bilag 4 (Sikkerhedsrapport for kolonne 3-virksomheder, jf. § 8, stk. 1, nr. 2.)

  • Bilag 5 (Intern beredskabsplan, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og ekstern beredskabsplan, jf. § 15.)

  • Bilag 6 (Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. § 11.)

  • Bilag 7 (Virksomhedens oplysninger til myndighederne efter et større uheld eller nærved-uheld, jf. § 12, stk. 3.)

  • Bilag 8 (Oplysninger til offentligheden, jf. § 16, stk. 1.)

  • Bilag 9 (Tilsyn, jf. §§ 20- 22)

Anmeldelse efter § 8, stk. 1, nr. 1.
Bilag 2

Anmeldelsen efter § 8, stk. 1, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Virksomhedens navn, adresse, telefonnummer og CVR-nummer samt P-nummer, hvis dette findes, og ellers en entydig identifikation af den produktionsenhed/lokalitet, som anmeldelsen gælder.

2) Navn eller stillingsbetegnelse samt telefonnummer på virksomhedens kontaktperson/ansvarlige vedrørende risikoforhold.

3) Tilstrækkelige oplysninger til identifikation af de farlige stoffer eller kategorier af farlige stoffer, det drejer sig om, eller som sandsynligvis vil være til stede. De aktuelle farekategorier (jf. bilag 1) og om muligt CAS nummer for stofferne skal fremgå, f.eks. i form af vedlagte sikkerhedsdatablade.

4) Mængde og fysiske tilstand af de farlige stoffer på virksomheden. Herunder beregning af risikokvotient, som beskrevet i bilag 1, note 4.

5) En alment forståelig beskrivelse af aktivitet eller påtænkt aktivitet på virksomheden, herunder oplag.

6) Oplysninger om forhold i virksomhedens nærmeste omgivelser, som må antages at kunne forårsage et større uheld eller forværre følgerne heraf. Herunder oplysninger, hvis sådanne findes, om naborisikovirksomheder, anlæg, der falder uden for denne bekendtgørelses anvendelsesområde, områder og projekter, der kunne være årsag til eller øge risikoen for eller følgerne af et større uheld eller en dominoeffekt.