Bilag 2

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Krav til indhold af kontrakt)

  • Bilag 2 (Krav til oplysning ved udbud af forudbetalte elektroniske kommunikationstjenester)

Krav til oplysning ved udbud af forudbetalte elektroniske kommunikationstjenester
Bilag 2

Ved udbud af tjenester omfattet af § 1, stk. 3, skal udbyderen, jf. bilag VIII i direktiv 2018/1972/EU, som minimum give slutbrugeren oplysning om

1) udbyderens navn og adresse,

2) kvalitets- og serviceniveau, herunder særlige begrænsninger ved brug af nettet eller tjenesten,

3) de typer af fejlretningsservice, der tilbydes, og kundeservice, der leveres, samt hvordan disse tjenester kan kontaktes,

4) trafikprioritering, hvis en sådan foretages, og dennes indflydelse på slutbrugerens brug af tjenesten,

5) alle relevante priser og mulige betalingsmetoder, herunder hvordan der kan indhentes ajourførte oplysninger herom,

6) vilkår, herunder om varsling, opsigelse, afbrydelse og ophør i tilfælde af slutbrugerens misligholdelse,

7) slutbrugerens muligheder med hensyn til optagelse eller udeladelse af dennes personoplysninger i nummerdatabaser, samt hvilke data der er omfattet heraf,

8) foranstaltninger, som udbyderen kan iværksætte i anledning af sikkerheds- eller integritetsmæssige hændelser eller trusler og sårbarheder,

9) enhver begrænsning, som pålægges af udbyderen, i brugen af leveret terminaludstyr,

10) betingelser for fornyelse af aftalen,

11) eventuelt minimumsforbrug,

12) vilkår om kompensation og tilbagebetaling i tilfælde af mangler ved tjenesten,

13) vilkår om kompensation til slutbrugeren i tilfælde af forsinket portering samt i tilfælde af misbrug af portering foretaget af udbyderen eller på dennes vegne, jf. § 27, stk. 4, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,

14) procedure for bilæggelse af tvister,

15) detaljerede oplysninger om produkter og tjenester udformet til slutbrugere med handicap,

16) adgang til at foretage alarmkommunikation til den offentlige alarmtjeneste via det fælleseuropæiske alarmnummer (112), og

17) eventuelle særlige begrænsninger relateret til alarmkommunikation (112), herunder om begrænsninger i forhold til at dirigere alarmkommunikation til nærmeste alarmcentral og begrænsninger i de stedbestemmelsesoplysninger, som stilles til rådighed for alarmmyndighederne ved brug af nettet eller tjenesten.