Bilag 3

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (MINIMUMSKRAV TIL KVALIFIKATIONER OG UDDANNELSE)

  • Bilag 2 (BESTEMMELSER VEDRØRENDE EU-MODELLEN FOR CHAUFFØRUDDANNELSESBEVIS)

  • Bilag 3 (Fortegnelse over emner, der skal indgå i grunduddannelsen, jf. § 59 og efteruddannelsen, jf. § 61)

  • Bilag 4 (Frister for gennemførelse af efteruddannelse ved erhvervede rettigheder, jf. § 60, stk. 2)

Fortegnelse over emner, der skal indgå i grunduddannelsen, jf. § 59 og efteruddannelsen, jf. § 61
Bilag 3

1. Færdselsregler

Mål: At øge det generelle kendskab til færdselslovgivningen med særlig vægt på emner, der kan relateres til arbejdet som fører af en varebil, der anvendes til erhvervsmæssig godstransport.

Deltageren får repeteret relevante færdselsregler, herunder regler om:

– Køre- og hviletid.

– Arbejdstid.

– Standsning og parkering.

– Kørsel med trailer.

2. Miljø

Mål: At kende principperne for energirigtig og defensiv kørsel.

Deltageren har forståelse for sammenhængen mellem chaufførens køremåde og de faktiske driftsomkostninger på køretøjet, brændstof og vedligeholdelse samt principperne i energieffektiv kørsel.

3. Uheldsforebyggelse

Mål: At undgå uheld og ulykker.

Deltageren har kendskab til principperne for defensiv køreteknik og forståelse for den uhelds- og ulykkesbegrænsende effekt af denne kørestil.

4. Lastsikring

Mål: At kunne stå for lastning af et køretøj under overholdelse af sikkerhedsforskrifterne og den korrekte brug af køretøjet.

Deltageren kender til hovedkategorier af gods, der kræver surring, sikrings- og surringsteknikker samt brug af udstyr til godshåndtering.

Deltageren kan beregne køretøjets nyttelast og lastrummets størrelse samt placere godset. Deltageren kender til følgerne af for stort akseltryk, køretøjets stabilitet og tyngdepunkt, emballagetyper og paller.

5. Ergonomi

Mål: At medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt forebyggelse af fysiske risici.

Deltageren kan beskytte sig selv ved håndtering af byrder. Deltageren kender til løfteteknik og ergonomiske forhold, der gør sig gældende ved chaufførens typiske arbejdsopgaver som f.eks. håndtering af gods. Deltageren kender til omsorg for egen krop og psyke, ernæring, beklædning, arbejdsredskaber og hjælpemidler.

6. Førstehjælp

Mål: I henhold til Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan for ”Førstehjælp for erhvervschauffører”.

En underviser, der skal arbejde som instruktør ved førstehjælp, skal være registreret hos Dansk Førstehjælpsråd.