Bilag 3

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Indholdsfortegnelse)

  • Bilag 2 (0. INDLEDNING)

  • Bilag 3 (1. BILENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER)

  • Bilag 4 (2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS)

  • Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)

  • Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)

  • Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)

  • Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL)

  • Bilag 9 (7. MANØVRER PÅ VEJ)

  • Bilag 10 (8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN)

  • Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG)

  • Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)

1. BILENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER
Bilag 3

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om bilens indretning og udstyr og en sådan forståelse af bilens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt behandling af bilen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer.

Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om bilens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om køretøjet og dets betjening, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet.

Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med bilens benyttelse.

1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter

Hovedmål

Eleven skal lære at udpege betjeningsudstyret i bilen, der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at forstå betydningen af standardinstrumenter og kontrollys på bilens instrumentpanel. Eleven skal endvidere have viden om, hvorledes motor, tænding, speeder, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt.

Undervisningen i afsnit 1.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.1 »Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr«.

Delmål

1.1.1 Betjeningsudstyr

Eleven skal kunne udpege følgende udstyr:

1) Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, tilladte og påbudte lygter, varme- og ventilationsanlæg, el-bagrude samt betjeningsanordning for spejlindstilling.

2) Pedal til kobling, speeder og bremse.

3) Gearstang, herunder gearenes placering, betjeningsanordningen for parkeringsbremsen og rat.

4) Sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås.

5) Betjeningsanordning til åbning af motorhjelm og tankdæksel.

6) Påfyldningsdæksel for motorolie, kølervæske, sprinklervæske og eventuelt olie til servostyring.

1.1.2 Instrumenter og kontrollys

Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende instrumenter og kontrollys:

1) Speedometer, evt. omdrejningstæller og temperaturmåler.

2) Kontrol for olietryk, elektrisk strøm, dørlukning, lys i lygter, herunder blinklys, parkeringsbremse, ABS-bremser, ESC, motorlampe og eventuelt kontrollys for airbags samt fejl i bremsesystemet.

1.1.3 Motor, tænding og speeder

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Forbrændingsmotoren fungerer i princippet på den måde, at stemplerne sættes i bevægelse, når en blanding af luft og brændstof antændes.

2) Stemplernes bevægelse omsættes til en roterende bevægelse af krumtappen, og denne bevægelse føres videre gennem kobling og gear til bilens hjul.

3) Motorens omdrejninger reguleres med speederen.

4) Motoren hjælpes i gang af en elektrisk startmotor, der får strøm fra batteriet, når tændingsnøglen betjenes.

5) Tændingsnøglen eller startknappen skal straks slippes, når motoren er startet, da startmotoren ellers ødelægges.

6) Elbiler har en elmotor som drivkraft, som kan være kombineret med en forbrændingsmotor (hybrid).

7) Elbilers motorer får strøm fra batterier.

1.1.4 Kobling

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Koblingens funktion er at sammenkoble og frakoble forbindelsen mellem motor og gearkasse.

2) Koblingen fungerer i princippet på den måde, at en plade presses mod et roterende hjul på krumtappen, hvorved bevægelsen føres videre til gearkassen.

3) Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingspedalen trædes i bund.

4) Koblingspedalen kan trædes i bund under start af motoren for at skåne startmotoren, og den skal trædes i bund under gearskift for ikke at ødelægge gearkassen.

5) Koblingspedalen skal løftes langsomt, så den roterende bevægelse fra motoren overføres blødt til bilens hjul.

6) For personbiler, hvor der indgår hydraulik til koblingen, skal væskestanden være tilstrækkelig.

7) Biler med automatisk transmission (automatgear) har ingen koblingspedal

1.1.5 Gear

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Gearkassen regulerer overførslen af den roterende bevægelse fra motoren til bilens hjul.

2) Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig størrelse bringes til at gribe ind i hinanden. Dette sker ved, at gearstangen betjenes, eller i biler med automatisk transmission sker det automatisk

3) De lavere gear bruges, hvor man ønsker stor trækkraft, som ved igangsætning, acceleration eller kørsel op ad en stejl bakke samt ved kørsel med lav hastighed.

4) De højere gear bruges ved kørsel med høj hastighed. Dette skåner motoren og begrænser brændstofforbruget.

5) Et bakgear er nødvendigt for at få bilen til at køre baglæns.

1.1.6 Styreapparat

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på rattet overføres til forhjulene gennem forskellige forbindelser og led.

2) Styreapparatet er normalt selvoprettende, således at forhjulene og dermed også rattet af sig selv drejer tilbage mod ligeudstilling, når grebet om rattet slækkes under kørslen.

3) Styreapparatet er normalt forsynet med en hjælpestyring (hydraulisk eller elektrisk servostyring), der letter styringen. Køretøjet skal kunne styres, selv om en eventuel hjælpestyring svigter, men fortsat kørsel vil kunne være uforsvarlig og ofte ulovlig.

4) Nyere biler skal være forsynet med Elektronisk Stabilitets Kontrol (ESC), som nedsætter risikoen for væltning og udskridning ved hjælp af afbremsning af et eller flere hjul.

1.1.7 Bremser

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning ved et væsketryk presses mod en tromle eller skive på bilens hjul, så hjulets rotation nedsættes.

2) Væsketrykket opstår, når man træder på bremsepedalen, og trykket overføres fra hovedcylinderen gennem bremserør og slanger til hjulcylinderne i bremserne. Driftsbremsen er normalt suppleret med en bremseforstærker, der forstærker det hydrauliske tryk, når føreren træder på bremsepedalen. Hvis forstærkeren svigter, vil fortsat kørsel kunne være uforsvarlig og ulovlig.

3) To-kreds bremser består af to særskilte bremsekredse og er indrettet således, at den ene bremsekreds kan fungere som nødbremse, hvis der er utætheder i den anden bremsekreds. Hvis den ene kreds svigter, vil fortsat kørsel være uforsvarlig og ulovlig.

4) Blokeringsfri bremser (ABS) er indrettet således, at de hindrer hjulene i at blokere under bremsning og muliggør dermed i en vis udstrækning styring og bremsning samtidig. Ved hjulene på en bil med ABS-bremser sidder der følere, der registrerer hjulets omdrejninger og sender impulser til en elektronisk styreboks. Hvis et eller flere hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til bremserne således, at blokering af hjulet(ene) undgås. Denne regulering giver vibrationer i bremsepedalen. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, vil bremseegenskaberne ændres, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

5) Parkeringsbremsen virker på hjulbremserne gennem særlige forbindelser og skal være indrettet således, at den kan blive stående tilspændt. Parkeringsbremsen kan være elektrisk betjent.

6) Bremseassistent er en funktion, som ved kraftig opbremsning hjælper føreren med at opnå hurtigst mulig deceleration eller sørger for fuldaktivering af ABS´en.

1.2 Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr

Hovedmål

Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr og have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere uden brug af værktøj lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en bil og påvise eventuelle fejl eller mangler.

Eleven skal endelig have en sådan viden om køretøjet og dets betjening, at eleven kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet.

Undervisningen i kontrol af bilens udstyr kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.1 »Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr«.

Delmål

1.2.1 Førerens og ejerens ansvar

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

2) Føreren skal hele tiden være opmærksom på, at bilen er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og lydsignalapparat (hornet) fungerer sikkert og efter lovens krav. (Ved kørsel med påhængskøretøj skal man sikre sig, at tilkoblingen er forsvarlig).

3) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer.

1.2.2 Styreapparat

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Styreapparatet skal være således indrettet, at bilen kan styres let, sikkert og hurtigt.

2) Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

3) Ved kørsel med lav hastighed skal rattet let kunne drejes fra side til side uden at møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

4) Elektronisk stabilitetsstyring (ESC), også kaldet (ESP) eller dynamisk stabilitetsstyring (DSC), forbedrer køretøjets stabilitet, blandt andet ved kørsel i sving.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt:

5) Der må normalt ikke være ratslør. Dette kontrolleres ved, at hjulene straks følger rattets bevægelse. I biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor.

6) Væskestanden i en eventuel servobeholder skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved, at væskestanden er mellem min. - og max. -mærket, eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved styreapparatet:

7) Tung eller vanskelig styring kan skyldes manglende væske på servobeholderen, slidt eller knækket drivrem til servostyringen eller fejl i det elektriske servostyringssystem.

8) Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, kan det være tegn på slør i styreforbindelser.

9) Styreapparatet skal efterses, hvis der er for lidt væske i servosystemet, eller hvis der er væsentligt ratslør.

1.2.3 Bremser

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

2) Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på hældende vej.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold:

3) En hydraulisk driftsbremse kan enten være vakuumforstærket eller elektrisk forstærket.

4) Nødbremsen skal kunne bremse bilen sikkert, hvis driftsbremsen svigter.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved driftsbremsen er opfyldt:

5) Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund, når der trædes hårdt på pedalen. Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet.

6) Bremsepedalen må normalt ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk.

7) Ved bremser med vakuumforstærker skal bremsepedalen holdes nedtrådt efter trykudligning. Herefter startes motoren og bremsepedalen synker et lille stykke.

8) Væskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min. - og max. -mærket eller ved, at kontrollampen ikke er tændt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved bremserne:

9) Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej tyder på fejl i bremsesystemet eller på fugt eller snavs på bremsebelægningerne. Fugt kan godt trænge ind i bremserne under fx bilvask, men forsvinder efter en kortvarig bremsning.

10) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger.

11) Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end sædvanligt, er det tegn på, at den ene bremsekreds er defekt.

12) Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej er tegn på fejl.

13) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul er tegn på fejl.

14) Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end sædvanligt, er det tegn på, at den ene bremsekreds er defekt.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

15) Bremser skal umiddelbart efterses, hvis der er for lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen, hvis kontrollampen lyser under kørsel, hvis bremsepedalen kan trædes længere ned end normalt, eller hvis bremsningen er ujævn, eller bilen under bremsningen trækker til siden.

16) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

17) ESC-systemet er forsynet med en kontrollampe. Hvis denne lyser konstant, kan der være fejl i ESC-systemet, og bilfabrikantens anvisninger skal følges.

1.2.4 Lygter, reflekser og horn

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Bilen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser.

2) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

a) to lygter med fjernlys,

b) to lygter med asymmetrisk nærlys,

c) to lygter med positionslys,

d) to lygter med baglys,

e) tre lygter med stoplys (ældre biler kan nøjes med to stoplygter),

f) mindst én nummerpladelygte,

g) to blinklygter foran og bag på bilen samt én på hver side af bilen og

h) to røde godkendte og mærkede bagudvendende reflekser (må ikke være trekantede).

3) Forlygternes fjernlys (det lange lys) skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran bilen, nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran bilen uden at blænde, og positionslyset skal tydeligt kunne ses på mindst 300 m's afstand uden at blænde.

4) Alle lygter og reflekser skal være hele, rene og ubeskadigede.

5) Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt.

6) Pærer skal være korrekt monteret.

7) Baglygternes lys skal være rødt.

8) Biler, der er længere end 6 m, skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og sidemarkeringslygter, der skal være fordelt på bilens sider.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold:

9) De tilladte lygter og reflekser omfatter:

a) ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra stoplygter, ekstra baglygter, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må bilen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bagpå.

10) Pærens korrekte montering kan kontrolleres ved fx at belyse en væg og her bedømme lysets lys/mørke-grænse.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til påbudte lygter, reflekser og horn er opfyldt:

11) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

12) Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m).

13) Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.

14) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.

15) Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig.

16) Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade.

17) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.

18) Hornet skal have en klar, konstant tone.

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygter, reflekser og horn:

19) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker.

20) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

21) Hornet skal have en klar, konstant tone.

1.2.5 Motor og udstødningssystem mv.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til motor og udstødningssystem er opfyldt:

1) Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj.

2) Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast.

3) Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max. - og min. –mærker, aflæst på bilen instrumenter eller efter instruktionsbogens anvisninger.

4) Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde bedømt efter instruktionsbogens anvisninger.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende risikoforhold vedrørende motor og udstødningssystem:

5) Utætheder i udstødningssystemet eller kørsel med åben bagklap kan medføre, at kulilte, som er lugtfri og farlig selv i små mængder, trænger ind i bilen.

6) For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre, at motoren beskadiges.

Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved motor og udstødningssystem mv.:

7) Sort udstødningsrøg tyder på dårlig forbrænding på grund af fejl i motoren eller i luftfilteret.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved motor og udstødningssystem mv.:

8) Sort udstødningsrøg tyder på dårlig forbrænding og er tegn på fejl.

9) Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i udstødningssystemet.

10) Motoropspeedning, uden at hastigheden under kørslen forøges, tyder på fejl i kobling.

11) Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling.

12) Langsom bevægelse af bilen i 1. gear, selv om koblingspedalen er trådt i bund, tyder på fejl i koblingen.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

13) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer

1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Motoren bør først startes, umiddelbart før man skal køre.

2) For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid.

3) Køremåden har stor betydning for energiforbruget.

4) Energiforbruget reduceres, hvis motoren slukkes automatisk i forbindelse med standsning (fx ved rødt lys mv.).

5) Energiforbruget reduceres, hvis motoren slukkes i forbindelse med længere tids standsning (fx ved jernbaneoverkørsel mv.).

6) Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og gentagne hastighedsændringer.

7) Ved hastighedsnedsættelse kan energiforbruget reduceres ved at slippe speederen helt og så vidt muligt undgå at koble ud.

8) Ved at vælge et så højt gear som muligt reduceres energiforbruget.

9) Ved at accelerere kvikt med speederen ca. halvt nedtrådt og foretage korrekt gearvalg reduceres energiforbruget. Korrekt gearvalg kan være at skifte fra fx 2. til 4. eller fra 3. til 5. gear. Hvis man skifter gear tidligt og vælger et så højt gear som muligt, reduceres energiforbruget.

10) Kørsel med unødig vægt i bilen forøger energiforbruget.

11) Brug bilens eventuelle instrument til aflæsning af energiforbrug.

12) Ved kørsel med for lavt dæktryk stiger energiforbruget.

13) Ved kørsel med tagboks eller lignende stiger energiforbruget.

14) Ved kørsel med tændt aircondition eller klimaanlæg og andet elforbrugende udstyr stiger energiforbruget.

15) Høje hastigheder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, fx i forbindelse med overhalinger, medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik i almindelighed kan give 5-10 % besparelse af brændstof og i mange tilfælde helt op til 25 % besparelse.

16) Under fremkørsel mod signalregulerede kryds skal det forudses, om standsning for gult eller rødt bliver nødvendigt, og i givet fald skal man tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset, frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst.

17) Energiforbruget reduceres, hvis man undgår korte og unødvendige køreture.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

18) Om muligt skåne miljøet ved at planlægge kørslen uden for myldretiden.

19) Planlægge for samkørsel, hvis dette er muligt.

20) Vælge det mest brændstoføkonomiske og mindst forurenende køretøj, såfremt dette er muligt.

Lovbestemmelser og forhold vedrørende miljørigtig kørsel

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

21) Bilen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang.

22) Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og hvis kørslen er nødvendig, skal føreren køre på en sådan måde, at andre forstyrres mindst muligt.

23) Eventuelle lokale forbud mod at lade motoren køre i tomgang ud over en vis tid.

1.2.7 Bærende dele

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.

2) Personbil med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg og varebil med tilladt totalvægt på højst 3.000 kg skal være forsynet med dæk af samme type på alle hjul, bortset fra nødreservehjul.

3) Dæk opdeles i typer afhængigt af:

a) opbygning:

i) radialdæk

ii) diagonaldæk.

b) anvendelseskategori:

i) almindeligt dæk (uden »M+S«-mærkning)

ii) terræn- og vinterdæk (med »M+S«-mærkning)

iii) dæk til midlertidigt brug (nødreservehjul).

4) Dækkets oppumpningstryk skal være i overensstemmelse med det af køretøjsfabrikanten foreskrevne.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

5) Eventuelt retningsbestemt dæk skal være monteret i korrekt omløbsretning.

6) Pigdæk må kun bruges i tiden 1. november - 15. april og skal i så fald være monteret på alle hjul, herunder eventuelt tilkoblet påhængsvogn.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til dæk og støddæmpere er opfyldt:

7) Dæk skal have mindst 1,6 mm dybde i hovedmønstret på alle hjul, eventuelt bedømt ved slidindikatorer.

8) Dæk og fælge skal være ubeskadigede.

9) Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en kraftig påvirkning af støddæmperne.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved de bærende dele:

10) Ujævnt/skævt slid på dæk tyder på fejl.

11) Unormal tendens til over- eller understyring af bilen - dvs. at bilen drejer i en skarpere hhv. blødere bue, end hvad der skulle svare til ratdrejningen eller øget følsomhed for sidevind tyder på forkert dæktryk.

12) Knirkende lyde under kørslen kan tyde på fejl i hjulophæng, herunder fjedre eller støddæmpere.

13) Ujævnt/skævt slid på dæk tyder på fejl i dæktryk, hjul eller hjulindstilling, bremser eller støddæmpere.

14) Unormal støj eller rystelser fra hjulleje eller hjulophæng kan være tegn på fejl.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

15) Ujævnt/skævt slid på dæk kan være tegn på forskellige fejl ved køretøjet. Disse fejl skal umiddelbart afhjælpes.

16) Forkert dæktryk kan vise sig ved ujævnt/skævt slid på dæk, skævtrækning under let opbremsning eller unormal over- og understyring og skal umiddelbart afhjælpes.

1.2.8 Karrosseri

Eleven skal have kendskab til følgende krav til karrosseriet, der omfatter tag og sider med skærme, motorhjelm og bagageklap, døre og vognbund:

1) Karrosseriet skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter.

2) Karrosseriet må ikke være beskadiget eller tæret af rust i en sådan grad, at det er til fare for færdselssikkerheden.

3) Døre, motorhjelm og bagageklap skal være forsynet med lås, så de kan holdes lukkede under kørslen.

1.2.9 Særligt udstyr

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Bilen skal normalt være forsynet med sikkerhedsseler på alle siddepladser.

2) Sikkerhedsselerne skal være uden beskadigelser.

3) Bilens påbudte nakkestøtter må ikke fjernes, hvis siddepladsen benyttes. Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker. Forruden skal som hovedregel være hel og uden beskadigelser.

4) Bilen skal være forsynet med et indvendigt førerspejl og et udvendigt førerspejl i venstre side. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt udsyn bagud, skal der desuden være udvendigt førerspejl i højre side.

5) Spejlene skal være rene og ubeskadigede.

6) Under kørsel bør man medbringe en godkendt advarselstrekant, så man har den ved hånden i situationer, hvor man har pligt til at sætte den op. (Se afsnit 6.2.8).

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved særligt udstyr:

7) Kan forruden ikke holdes ren, er det tegn på fejl i visker eller vasker.

Eleven skal kunne kontrollere følgende:

8) Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde.

9) Viskerne skal kunne holde forruden ren.

1.2.10 Særlige køretøjer

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse:

1) For varebil samt påhængskøretøj til person- og varebil, quadricykel, 3-hjulet motorcykel, ATV, stor knallert, traktor og motorredskab, der alle kan føres med kørekort til almindelig bil (kategori B), gælder særlige regler for køretøjets indretning og udstyr. Disse regler vedrører især køretøjernes længde og bredde, påskrifter om tilladt last og tilladt totalvægt, bremser, lygter, dæk, spejle samt tilkobling til påhængskøretøj.

1.3 Køretøjets dokumenter

Hovedmål

Eleven skal have kendskab til, hvilke oplysninger der fremgår af køretøjets dokumenter, samt lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes.

Delmål

1.3.1 Registreringsattest

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) For at en bil kan anvendes, skal den være registreret, og der skal være udstedt en registreringsattest.

2) Af registreringsattest fremgår bilens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt samt vægten af et eventuelt påhængskøretøj, der må kobles til den.

3) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om bil og påhængskøretøj må sammenkobles.

4) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. Ved kørsel i udlandet, skal de originale attester, eller en af SKAT udstedt genpart, medbringes.

5) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier.

Eleven skal have kendskab til følgende:

6) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i omhandlede lande.