Biobrændstofloven § 6

Denne konsoliderede version af biobrændstofloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven)

Lov nr. 468 af 12. juni 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021

§ 6

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelse af loven og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2 En virksomhed skal på anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren afgive eller tilvejebringe enhver oplysning, som er nødvendig for ministerens varetagelse af opgaver efter loven.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse, herunder krav om, at tilsynet skal udøves i form af akkrediteret certificering, verificering eller inspektion.

Stk. 4 Omkostningerne til akkrediteret certificering, verificering eller inspektion efter regler fastsat i medfør af stk. 3 påhviler virksomheden eller elleverandøren.