Boafgiftsloven § 35

Denne konsoliderede version af boafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om dødsboer og gaver

Lov nr. 426 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 06. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 35

Arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2 Den begunstigede i en forsikring m.v. kan inden 4 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til skifteretten. Den begunstigede og en anmeldelsespligtig efter § 10, stk. 3, 4, 6 og 7, kan inden 4 uger efter modtagelsen af skifterettens afgiftsberegning, klage over denne til skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 3 Klager over afgiftsberegningen har ikke opsættende virkning.