Boafgiftsloven § 46

Denne konsoliderede version af boafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om dødsboer og gaver

Lov nr. 426 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 06. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 46

Ved skifte af et uskiftet bo efter denne lovs ikrafttræden, hvor førstafdøde er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, fratrækkes ved beregning af boafgifterne det fulde bundfradrag efter § 6 i førstafdødes boslod uden hensyn til, om en del af fællesboet eller førstafdødes særeje er skiftet før lovens ikrafttræden.

Stk. 2 Afgiftspligten bortfalder ved lovens ikrafttræden for en længstlevende ægtefælle, der efter lov om afgift af arv og gave § 14 A har fået udsættelse med afgiftspligtens indtræden.