Borteblevneloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af borteblevneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om borteblevne

Lov nr. 397 af 17. juli 1946,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 04. august 2005,
som ændret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014

Kapitel 2 Dødsformodning
§ 5

Det kan efter offentlig indkaldelse ved dom bestemmes, at en bortebleven skal anses for død.

§ 6

Anmodning om offentlig indkaldelse kan indgives, når der er gået 5 år, siden den borteblevne sidst vides at have været i live.

Stk. 2 Hvis den borteblevne dengang var i livsfare, eller der i øvrigt efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder er en særdeles høj grad af sandsynlighed for, at den pågældende er død, er fristen kun 6 måneder.

§ 7

Den borteblevnes ægtefælle, arvinger eller andre, der har retlig interesse i at opnå dom til dødsformodning, kan rejse sagen.

§ 8

Sag til dødsformodningsdom kan anlægges her i landet, hvis den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller i mangel heraf hans sidst bekendte opholdssted var her.

Stk. 2 Var den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller i mangel heraf hans sidst bekendte opholdssted i udlandet, kan sagen anlægges her:

  • a) af den borteblevnes ægtefælle, såfremt denne har bopæl her og har dansk indfødsret eller havde dansk indfødsret ved ægteskabets indgåelse;

  • b) når den borteblevne har efterladt sig formue her i landet, men da kun med virkning for denne.

§ 9

Sagen anlægges ved byretten på det sted, hvor den borteblevne sidst boede eller opholdt sig her i landet, eller ved den byret, som Justitsministeriet bestemmer.

§ 10

Retten beskikker en advokat til at varetage den borteblevnes tarv.

Stk. 2 Om salær og godtgørelse for udlæg gælder reglerne om fri proces; dog kan retten bestemme, at de nævnte udgifter skal godtgøres af den borteblevnes formue.

§ 11

Retten fastsætter et retsmøde til behandling af anmodningen og tilsiger dertil sagsøgeren, den borteblevnes ægtefælle, nærmeste slægtninge og andre, som kan antages at vide besked om den borteblevnes forhold.

Stk. 2 Retten kan opfordre sagsøgeren til at afgive forklaring og til at føre yderligere bevis; undlader han at efterkomme opfordringen, eller er de fremkomne oplysninger ufyldestgørende, kan retten ved kendelse nægte at fremme sagen.

§ 12

Finder retten efter bevisførelsen, at den forsvundne har været borte så længe som sagt i § 6, og det ikke godtgøres, at han er død, indkalder retten ham med et af retten fastsat varsel til et retsmøde og opfordrer i indkaldelsen enhver, som kan give yderligere oplysninger i sagen, til snarest muligt at give retten meddelelse herom.

Stk. 2 Retten lader indkaldelsen kundgøre i Statstidende og i et eller flere medier, der er tilgængelige på det sted, hvor den borteblevne sidst vides at have haft bopæl eller ophold.

Stk. 3 Mellem den seneste kundgørelse og retsmødet skal der gå mindst 1 måned.

§ 13

Hvis der ikke til retsmødet fremkommer noget, der afsvækker resultatet af den skete bevisførelse, afsiger retten dom til dødsformodning.

Stk. 2 I dommen angives den dag, fra hvis udløb dødsformodningen skal regnes. Det skal være den sidste dag i den måned, hvori fristen udløb, eller i de i § 6, stk. 2, nævnte tilfælde den dag, det er sandsynligst, at den borteblevne er død, hvis en sådan dag kan fastslås.

§ 14

Rettens afgørelse i henhold til §§ 11-13 kan indbringes for højere ret af sagsøgeren, den beskikkede advokat og enhver, som har retlig interesse i afgørelsen.

Stk. 2 Ankefristen er 4 uger fra dommens afsigelse. Er der gået 4 uger efter dommens afsigelse, kan anke ikke tillades, og tilladelse til prøvelse i 3. instans kan ikke meddeles.

§ 15

Dom til dødsformodning får først virkning, når ankefristen er udløbet.