Borteblevneloven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af borteblevneloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om borteblevne

Lov nr. 397 af 17. juli 1946,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 04. august 2005,
som ændret ved lov nr. 737 af 25. juni 2014

Kapitel 5 Indkaldelse og skifte efter 20 år
§ 24

Når formue i henhold til § 2 har været bestyret for en bortebleven i 20 år, og sag til dødsformodningsdom ikke er anlagt, indkalder skifteretten – eventuelt efter opfordring af justitsministeren eller andre interesserede – ham og hans arvinger på den i § 12 foreskrevne måde.

Stk. 2 Hvis den borteblevne ikke melder sig, men der møder arvinger efter ham, skiftes formuen, som om han var død ved 20 års fristens udløb.

Stk. 3 Dersom ingen melder sig, tilfalder formuen staten.