Brugsmodelloven Kapitel 11 A

Denne konsoliderede version af brugsmodelloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om brugsmodeller

Lov nr. 1431 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 29. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 551 af 02. juni 2014

Kapitel 11 A Gebyrer
§ 73a

For ansøgning om registrering af dansk brugsmodel betales 2.000 kr., jf. § 14, stk. 1.

Stk. 2 For konvertering af en europæisk patentansøgning til en dansk ansøgning om brugsmodel betales 2.000 kr., jf. § 36, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3 For ansøgning om videreførelse af en international brugsmodelansøgning for Danmark betales et gebyr på 2.000 kr., jf. § 29, stk. 1. For senere indlevering af en oversættelse af eller genpart af den internationale brugsmodelansøgning betales et tillægsgebyr på 1.100 kr., jf. § 29, stk. 2.

Stk. 4 For anmodning om prøvning af en ansøgning om brugsmodel i henhold til § 19, stk. 2, betales 4.000 kr.

Stk. 5 For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling i henhold til §§ 33 og 34 om internationale brugsmodelansøgninger betales 2.400 kr.

§ 73b

For fornyelse af brugsmodelregistrering betales et gebyr på 2.000 kr. for første periode og et gebyr på 3.000 kr. for anden periode, jf. § 38.

Stk. 2 Gebyrer i henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct.

§ 73c

For anmodning om prøvning af en registreret brugsmodel i henhold til § 50, stk. 1, betales 4.000 kr.

Stk. 2 For publicering af ændret brugsmodelskrift betales 1.100 kr., jf. § 52, stk. 2.

§ 73d

For anmodning om genoptagelse af en brugsmodelansøgning betales 400 kr., jf. § 20, stk. 3.

Stk. 2 For anmodning om genoprettelse af en brugsmodelansøgning eller -registrering betales 3.000 kr., jf. § 66, stk. 1.

Stk. 3 For en skriftlig vejledende udtalelse i henhold til § 61 b, stk. 2, betales 1.500 kr.

§ 73e

For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende internationale ansøgninger betales 1.500 kr., jf. § 26.

§ 73f

Gebyrer indbetalt i henhold til §§ 73 a-73 e tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.

Stk. 2 Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.

Stk. 3 Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i forbindelse med behandlingen.

§ 73g

Gebyrerne anført i §§ 73 a-73 e er angivet i 2011-niveau.

Stk. 2 Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført i §§ 73 a-73 e i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling, der anvendes på finansloven. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.

§ 73h

Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til dækning af omkostninger forbundet med Patent- og Varemærkestyrelsens administration af andre områder under styrelsens ressortområde, hvor der opkræves gebyrer.

Stk. 2 Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker.