Brugsmodelloven § 39

Denne konsoliderede version af brugsmodelloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om brugsmodeller

Lov nr. 1431 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 29. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 551 af 02. juni 2014

§ 39

Fornyelsesgebyret forfalder den sidste dag i den måned, i hvilken gebyrperioden begynder. Fornyelsesgebyr kan tidligst betales 3 måneder før forfaldsdagen.

Stk. 2 For en senere ansøgning, som omhandlet i § 17, forfalder fornyelsesgebyrer for de perioder, der er begyndt før den senere ansøgning blev indleveret, ikke i noget tilfælde før 2 måneder efter den dag, den senere ansøgning blev indleveret. For en international brugsmodelansøgning forfalder fornyelsesgebyrer for perioder, som er begyndt før den dag, ansøgningen blev videreført efter § 29 eller optaget til behandling efter § 35, eller som begynder inden 2 måneder efter denne dag, ikke i noget tilfælde før 2 måneder efter den dag, ansøgningen blev videreført eller optaget til behandling.

Stk. 3 Fornyelsesgebyr kan med den fastsatte forhøjelse betales indtil 6 måneder efter, at det forfalder.

Stk. 4 Patent- og Varemærkestyrelsen opkræver fornyelsesgebyrer hos brugsmodelansøgeren, brugsmodelhaveren eller en eventuel udpeget fuldmægtig, men Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke ansvarlig for rettighedstab som følge af manglende opkrævning.