Byggeloven § 28

Denne konsoliderede version af byggeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 323 af 26. juni 1975,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016,
som ændret ved lov nr. 734 af 08. juni 2018, lov nr. 1711 af 27. december 2018, lov nr. 368 af 09. april 2019, lov nr. 1590 af 27. december 2019, lov nr. 2079 af 21. december 2020, lov nr. 2080 af 21. december 2020, lov nr. 2156 af 27. november 2021, lov nr. 679 af 03. juni 2023 og lov nr. 1560 af 12. december 2023

§ 28

Opkræver en kommunalbestyrelse gebyrer for behandlingen af ansøgninger i henhold til denne lov, kan kommunalbestyrelsen opgøre gebyrerne efter tidsforbrug eller opkræve et mindre, fast gebyr.

Stk. 2 Indtil EU-retlige forskrifter for europæiske tekniske godkendelser er trådt i kraft, kan transport- og bygningsministeren bemyndige en eller flere virksomheder til at behandle sager om godkendelse af materialer, kontruktioner og udførelsesmåder i henhold til regler fastsat i medfør af denne lov. For behandling af sagerne betales gebyrer, der fastsættes af transport- og bygningsministeren.

Stk. 3 Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om mulighed for at klage over virksomhedernes afgørelser, jf. stk. 2, herunder regler om, at klageadgangen begrænses til retlige spørgsmål, og at klageadgangen til ministeren afskæres, og regler om tidsfrister for, hvornår en klage er rettidigt indgivet. Bygningsreglementet

Stk. 4 Transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer for de foranstaltninger, der iværksættes efter regler fastsat i medfør af § 4 A, § 6, stk. 3 og § 15. Skorstensfejerbekendtgørelsen Bygningsreglementet

Stk. 5 Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, udgør maksimalt 1.038 kr.

Stk. 6 Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør årligt det regulerede beløb.

Stk. 7 Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til denne lov. Bygningsreglementet