Bygningsfredningsloven § 13

Denne konsoliderede version af bygningsfredningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

Lov nr. 213 af 23. maj 1979,
jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 06. marts 2018

§ 13

Påhviler der staten en overtagelsespligt, men tilkendegiver kulturministeren ikke at ville overtage ejendommen, meddeles dette ejeren, der herefter uanset § 11 kan nedrive den fredede bygning.

Stk. 2 § 12, stk. 1, gælder ikke for fredede bygninger, der tilhører eller efter lovens ikrafttræden har tilhørt staten, regioner, kommuner, kirker, præsteembeder eller offentlige stiftelser.

Stk. 3 Kulturministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 2 nævnte ejere forud for overdragelse af en fredet ejendom skal lade tinglyse en meddelelse om, at lovens § 12, stk.1, ikke gælder for ejendommen.