Bygningsreglementet § 233

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 05. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 02. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 07. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 07. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 06. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022 og bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023

§ 233

I hoteller, kroer og lignende med 10-20 sengepladser skal der indrettes minimum 2 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder følgende krav:

  • 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.

  • 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.

  • 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et.

  • 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

  • 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.

  • 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.

  • 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et.

  • 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage.