CFCS-Loven § 7b

Denne konsoliderede version af cFCS-Loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Center for Cybersikkerhed

Lov nr. 713 af 25. juni 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 07. august 2019

§ 7b

Inden retten træffer afgørelse om pålæg om edition efter § 7, skal der være givet den, der har rådighed over oplysningerne, adgang til at udtale sig.

Stk. 2 Taler hensynet til fremmede magter eller statens sikkerhed derfor, kan retten eller Center for Cybersikkerhed pålægge den, der har rådighed over oplysninger, som ønskes forevist eller udleveret efter § 7, tavshedspligt med hensyn til den pågældendes viden om sagen. Når pålæg meddeles en erhvervsvirksomhed, gælder dette også for andre juridiske og fysiske personer, der i kraft af deres tilknytning til virksomheden har fået kendskab til sagen.

Stk. 3 Pålæg efter stk. 2 kan ophæves af Center for Cybersikkerhed eller retten. Center for Cybersikkerheds nægtelse af at ophæve et pålæg skal efter begæring forelægges retten. Den pågældende skal gøres bekendt med adgangen hertil.