Checkloven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af checkloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Checklov

Lov nr. 69 af 23. marts 1932,
jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 25. august 1986,
som ændret ved lov nr. 227 af 31. august 1932

Kapitel 1 Om checkens udstedelse og form
§ 1

En check skal indeholde:

  • 1) Benævnelsen check, indført i selve teksten og udtrykt på det sprog, hvori dokumentet er affattet,

  • 2) en ubetinget anmodning om at betale en bestemt pengesum (checksummen),

  • 3) navnet på den, der skal betale (trassatbanken, jfr. § 3),

  • 4) angivelse af stedet, hvor betalingen skal ske,

  • 5) angivelse af dag og sted for checkens udstedelse, samt

  • 6) underskrift af den, der udsteder checken (trassenten).

§ 2

Et dokument, hvori der mangler nogen af de i foregående paragraf nævnte anførsler, gælder ikke som check undtagen i de i denne paragraf nedenfor fastsatte tilfælde.

Stk. 2 I mangel af særlig angivelse anses det ved trassatbankens navn anførte sted for at være checkens betalingssted. Er flere steder angivne ved trassatbankens navn, er checken betalbar på det sted, der er angivet først.

Stk. 3 Er betalingstedet ikke angivet på ovennævnte eller på nogen anden måde, er checken betalbar på det sted, hvor trassatbanken har sit hovedsæde.

Stk. 4 En check, der ikke angiver stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet på det ved trassentens navn anførte sted.

§ 3

Checks kan kun trækkes på banker og sparekasser samt sådanne institutter og personer som nævnt i § 54.

Stk. 2 Anvisninger, som trækkes på andre end de i stk. 1 nævnte, omfattes ikke af denne lov, selv om de opfylder betingelserne i § 1, jfr. § 2.

§ 4

Trassenten skal hos trassatbanken have midler til rådighed, over hvilke han i følge en udtrykkelig eller stiltiende aftale er berettiget til at disponerere ved checks.

§ 5

En check kan lyde på betaling:

  • - til en bestemt person med eller uden en udtrykkelig tilføjelse af, at den er udstedt »til ordre«,

  • - til en bestemt person med tilføjelsen »ikke til ordre« eller tilsvarende udtryk, eller

  • - til ihændehaveren.

Stk. 2 En check, udstedt til en bestemt person med tilføjelsen »eller til ihændehaveren« eller tilsvarende udtryk, anses som betalbar til ihændehaveren.

Stk. 3 En check, som ikke indeholder angivelse af, til hvem den skal betales, anses ligeledes som betalbar til ihændehaveren.

§ 6

En check kan udstedes til trassentens egen ordre.

Stk. 2 Den kan trækkes for en trediemands regning.

Stk. 3 En check kan ikke trækkes på trassenten selv. Dog kan en check, som ikke lyder på betaling til ihændehaveren, trækkes imellem forskellige forretningsafdelinger af samme bank.

§ 7

Indeholder en check bestemmelse om rente, anses bestemmelsen som uskrevet.

§ 8

En check kan lyde på betaling hos en anden bank end trassatbanken enten på det sted, hvor denne har sit sæde, eller på et andet sted.

§ 9

En check, hvori beløbet er anført både med bogstaver og med tal, gælder i tilfælde af uoverensstemmelse imellem de anførte beløb for den sum, der er anført med bogstaver.

Stk. 2 En check, hvori beløbet er anført flere gange enten med bogstaver eller med tal, gælder i tilfælde af uoverensstemmelse imellem de anførte beløb alene for den mindste sum.

§ 10

Forekommer der på en check underskrift af nogen, der mangler evne til at påtage sig checkforpligtelse, falske underskrifter, underskrifter af opdigtede personer eller underskrifter, der af anden grund ikke er forbindende for underskriverne eller for den, i hvis navn underskriften er meddelt, er de andre checkskyldnernes forpligtelse ikke desto mindre gyldig.

§ 11

Den, der tegner sit navn på en check på en andens vegne, for hvem han ikke havde fuldmagt til at handle, bliver selv forpligtet efter checken og erhverver, når han har betalt, de samme rettigheder, som ville have tilkommet den anden. Det samme gælder om den, som har overkredet sin fuldmagt.

§ 12

Trassenten indestår for checkens betaling. Enhver bestemmelse, hvorved trassenten fraskriver sig ansvaret for checkens betaling, anses som uskrevet.

§ 13

Bliver en check, der ved dens udgivelse var ufuldstændig udfyldt, udfyldt i strid med de trufne aftaler, kan denne omstændighed ikke påberåbes overfor checkindehaveren, medmindre han ved erhvervelsen ikke har været i god tro eller har handlet med grov uagtsomhed.