Checkloven § 43

Denne konsoliderede version af checkloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Checklov

Lov nr. 69 af 23. marts 1932,
jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 25. august 1986,
som ændret ved lov nr. 227 af 31. august 1932

§ 43

Bemærkningen »regres uden omkostninger«, »uden protest« eller en anden tilsvarende bemærkning påført dokumentet og underskrevet af trassenten, en endossent eller en avalist fritager checkindehaveren for at optage protest som betingelse for regres.

Stk. 2 Ved et sådant forbehold bliver checkindehaveren hverken fritaget for at forevise checken inden den foreskrevne frist eller for at give underretning, som i § 42 foreskrevet. Beviset for, at fristen ikke er overholdt, påhviler den, der vil påberåbe sig det overfor checkindehaveren.

Stk. 3 Hvis forbeholdet er indsat af trassenten, har det virkning overfor alle checkskyldnere; hvis det er indsat af en endossent eller en avalist, har det kun virkning overfor denne. Hvis indehaveren af en check til trods for et af trassenten indsat forbehold optager protest, må han selv bære omkostningerne derved. Hvis forbeholdet er indsat af en endossent eller en avalist, kan omkostningerne ved protesten, om sådan er foretaget, kræves erstattet hos enhver checkskyldner.