Chokoladeafgiftsloven § 5

Denne konsoliderede version af chokoladeafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

Lov nr. 414 af 18. december 1968,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021,
som ændret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 2616 af 28. december 2021, lov nr. 288 af 07. marts 2022, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 755 af 13. juni 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 5

Registrerede oplagshavere er berettiget til fra udlandet eller fra registrerede oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til:

  • 1) Fremstilling af afgiftspligtige varer,

  • 2) videresalg en gros eller

  • 3) afsætning fra 6 eller flere detailudsalg, der ejes af virksomheden.

Stk. 2 Såfremt en registreret oplagshaver, der fremstiller eller driver mellemhandel med afgiftspligtige varer, ejer mindre end 6 detailudsalg, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at varerne til disse udsalg modtages, uden at afgiften er berigtiget, såfremt virksomhedens salg af afgiftspligtige varer til andre handlende overstiger salget gennem de detailudsalg, der ejes af virksomheden, beregnet efter engrosværdien.