Cityringloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af cityringloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en Cityring

Lov nr. 552 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1939 af 30. september 2021

Kapitel 2 1 Godkendelse af anlægget
§ 4

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune forelægger en koordineret indstilling om godkendelse af anlægget for transportministeren, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Godkendelse af den endelige linjeføring samt udformningen og placeringen af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter, skakte m.m. træffes af transportministeren efter høring af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og et af Folketinget nedsat udvalg. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vedtager herefter kommuneplantillæg endeligt med de eventuelle ændringer, der fremgår af godkendelsen.

Stk. 3 Transportministeren kan godkende en ændring i anlægget af Cityringen omfattet af § 3, stk. 6, efter høring af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Stk. 4 Transportministerens godkendelse efter stk. 2 og 3 træder i stedet for en VVM-tilladelse efter § 15, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).