CO2-kvoteloven_invalid § 29

Denne konsoliderede version af cO2-kvoteloven_invalid er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2024

Lov om CO2-kvoter

Lov nr. 1095 af 28. november 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april 2022

§ 29

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, om driftslederne, luftfartsoperatørerne og andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, overholder loven, regler udstedt i medfør af loven og EU-retsakter om forhold omfattet af loven samt vilkår og afgørelser truffer i medfør heraf, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Erhvervsministeren fører i forhold til EU-registeret, jf. § 21, og Kyotoregisteret, jf. § 22, tilsyn med overholdelse af loven, regler udstedt i medfør af loven og EU-retsakter om forhold omfattet af loven samt afgørelser truffet i medfør heraf.

Stk. 3 Driftsledere, luftfartsoperatører eller andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, og som udfører aktiviteter omfattet af denne lov eller af regler, der udstedes i medfør af denne lov, skal efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministeren afgive enhver oplysning, som vedkommende minister efter en rimelig vurdering finder nødvendig til varetagelse af vedkommendes opgaver efter denne lov, herunder opgaver i forbindelse med udøvelsen af tilsynet efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, regler udstedt i henhold til loven, EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller afgørelser truffet i medfør heraf, skal bringes i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren har adgang til enhver oplysning hos den statslige told- og skatteforvaltning, herunder i elektronisk form, som er nødvendig for varetagelsen af disse ministres opgaver. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere ved administrationen af denne lov indhente miljøoplysninger fra miljøministeren, herunder i elektronisk form.